Onsdag før byrådsmødet i Hjørring er der demonstration arrangeret af brugere af de socialpsykiatriske væresteder for at gøre opmærksom på, at man ikke ønsker besparelser, der kan betyde lukning af væresteder, som der er luftet mulighed for i sparekataloget.
Enhedslisten bakker fuldt og helt op om budskabet, lyder det fra byrådsmedlem for Enhedslisten Louise Bilde Hvelplund:
– Det vil være helt forfejlet at lukke ned for den indsats værestederne tilbyder, både de socialpsykiatriske væresteder og Blå Kors. Det er en kæmpegevinst for borgerne at der findes trygge væresteder i nærmiljøet hvor man kan få den indsats der er behov for uanset om det er et dagligt eller ugentlig besøg. Det giver en høj grad af livskvalitet og mestring, der også på sigt sparer samfundet for senere, dyrere indsatser.
– Fremfor at lukke værestederne peger Enhedslisten på at give dem en styrket rolle, ved at afvikle ”Den gode modtagelse” som ikke har vist sig som en god løsning og i stedet flytte medarbejderessourcerne ud på værestederne. Der vil man bedre kunne udnytte det nære kendskab man har til borgerne og deres udfordringer. Det ville kunne gøres uden at påføre kommunen en merudgift.
– Enhedslisten vil ikke acceptere de dramatiske besparelser der er lagt op til i sparekataloget. Vi vil i stedet fremlægge vores eget budgetforslag op til budgetforhandlingerne hvor vi vil pege på en skattestigning på 1procent for at sikre den mest basale velfærd til gavn for borgere og ansatte, slutter Louise Bilde Hvelplund.
Arkivfoto: Hanne Hvidegaard og Hjørring Kommune.
Vor herre bevares, Havbakken vil hun gerne lukke. ?
Jeg er ikke imponeret. Det er let at komme med den slags udsagn.
Selvfølgelig skal værestederne bevares og det er de fleste politikere vel enige om. Det koster at drive værestederne og den prioritering har I politikere svært ved at have.
Dine argumenter holder ikke realistisk. Hvem vil betale mere i skat for at bevare vores velfærd….. det er desværre de færreste af os.
Jeg håber dit korstog lykkes.
(Er selv eks væresteds bruger).