Lone Jørgensen har startet Tornby Vandreklub

Lokale Lone Jørgensen vil forsøge at skabe mulighed for både lokale ture og længere af slagsen i fremmede egne, forklarer hun som initiativtager til Tornby Vandreklub.

600

Lone Jørgensen er helt vild med at gå, men savnede ofte nogen at gå med. Derfor tog hun initiativ til Tornby Vandreklub.

– Måske er jeg ikke alene om at have det sådan, og derfor prøver jeg nu at starte denne her, lille, lokale vandreklub op. Det er mit mål at lave et gå fællesskab, hvor vi bruger hinanden til at komme mere ud at gå, oplyser Lone Jørgensen.

I Facebookgruppen Tornby Vandreklub har du derfor nu chancen for, med kort varsel, at finde en gå-makker til den korte hverdagstur. Det eneste, du skal gøre, er at spørge gruppen, om der er nogen, der vil med og så aftale, hvor og hvornår i mødes.

Nogen har måske lyst til at komme ud og vandre nogle lidt længere ture en gang imellem. Initiativtageren vil derfor med jævne mellemrum planlægge nogle vandreture på mellem 10 og 20 km. Til at starte med vil disse ture tage udgangspunkt i nærområdet, men på sigt håber hun, at man kan komme lidt længere væk og gå på opdagelse i fremmede omgivelser. Disse vandreture vil blive oprettet som begivenheder i facebookgruppen.

– Nu må tiden må vise, om Tornby Vandreklub kan blive til noget, slutter Lone Jørgensen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments