Tør du gå med ind i ‘Alkymistens Laboratorium’, når alt lys er slukket? Så grib lommelygten og følg med museumsinspektør Kathrine Hejborg Kristensen, når hun søndag den 9. december kl. 14.00 slukker lyset i sanseudstillingen og viser om i skæret fra sin egen og jeres lommelygter.
TRYLLESHOW I ALKYMIENS TEGN
‘Alkymistens Laboratorium’ rummer samlinger af dyr, planter og farver, som gerne må berøres. Den rummer ligeledes fortællingen om, hvordan alkymisterne i deres forgæves forsøg på at skabe guld, gjorde store opdagelser inden for blandt andet medicin, fysik og kemi. Kl. 15.00 viser tryllekunstner Ole Larsen jer, hvordan nutidens tryllekunstnere har taget de gamle alkymisters teknikker til sig, herunder manipulation, så tag jer i agt!
Både omvisning og trylleshow er gratis efter betalt entré til museet / gratis med Årskort VKM og gratis for børn og unge op til 18 år.
Søndagden 9. december kl. 14.00-15.30.
Vendsyssel Kunstmuseum
P. Nørkjærs Plads 15
Hjørring.