Kunstnerisk kvintet udstiller flotte værker i Nordjyske Bank

Nordjyske Bank fortsætter sin udstillingsrække med lokale kunstnere, der har lejlighed til at vise deres værker til bankens kunder og forbipasserende på Jørgen Fibigersgade.

236

Udstillingerne hos Nordjyske Bank arrangeres i anledning af bankens 60 års jubilæum og 100 års byjubilæet i Hirtshals.

I juni måned er fem lokale kvinder således gået sammen om en lille udstilling, hvor man kan se spredningen inden for det kunstneriske område. Det drejer sig om Susan Vivi Sørensen med glaskunst fra Galleri Vetro, pottemager Joan Grønfeldt Kristensen med keramik fra Grønfeldts værkstedsgalleri, pottemager Rigmor Lilholt Horsevad med værksted og galleri i Hjørringggade, billedkunstner Laila Pallisgaard og billedhugger Stinne Teglhus.

Joan Grønfeldt og Stinne Teglhus er velkendte kunstnere i Hirtshals, hvorimod Susan Vivi Sørensen efter 10 år i Lønstrup har valgt at flytte sit galleri til Hirtshals. Laila Pallisgaard har netop åbnet nyt galleri i Hjørringgade. og det samme har for noget tid siden Rigmor Lilholt Horsevad

– Nordjyske Bank finder det meget sympatisk og interessant, at nye og etablerede kunstnere går sammen og viser, hvad de kan. Verden åbner sig og sammen bliver man stærk, siger souschef Thomas Møller Petersen.

Hirtshals har efterhånden et rigtig godt og dygtigt kunstnermiljø, som helt sikkert er med til at løfte byen i relation til de mange besøgende, der hvert år besøger Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments