Lokalpolitikerne vender tilbage til SFO

Efter mindre end et skoleår med den nye model foreslår lokalpolitikerne, at man i hele Hjørring Kommune vender tilbage til den velkendte SFO.

11

Hjørring Kommune besluttede før indeværende skoleår at sløjfe den eksisterende model med SFO.

Noget har åbenbart ikke fungeret tilfredsstillende i den nye model, idet lokalpolitikerne nu har sendt et forslag til høring om at vende tilbage til noget, der efter alt at dømme kommer til at ligne de traditionelle skolefritidsordninger.

Der er således udarbejdet forslag til revidering af fritidsmodellen på det generelle undervisningsområde, som det formuleres. Det foreslås her, at den samlede fritidsmodel bestående af den frivillige undervisning og det tidlige morgen og sene eftermiddagstilbud i FO bortfalder pr. 31. december 2015. Dette erstattes pr. 1. januar 2015 af tilbud efter folkeskoleloven i regi af SFO .

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget har behandlet forslag til revidering af fritidsmodellen på det generelle område på mødet den 8. juni 2015 og sender forslaget i høring i perioden fra 9. juni 2015 til 29. juni 2015.

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget ønsker at henlede opmærksomheden på følgende områder i forbindelse med høringen:

• Åbningstiden i det kommende SFO-tilbud
• Sammensætning af moduler i det kommunde fritidstilbud.

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget forventes at behandle den ændrede fritidsmodel på mødet den 10. august 2015, inden sagen sendes videre til endelig godkendelse i Hjørring Byråd.

Læs mere her: Hjørring Kommune

 

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Bente Koning
8 år siden

Hejsa.
Syntes helt bestemt at foto fra Hirtshals Skolecentet er af ældre dato, det ville være rart med et nyere…..
Venligst Bente Koning

8 år siden
Reply to  Bente Koning

Hej Bente!

Vi er helt enige med dig, men så længe der er så meget byggerod, har vi valgt at bruge det gamle foto. Så snart der er ryddet op, vil vi få taget nogle nye til redaktionelt brug ved omtale af Hirtshals Skole.

Med venlig hilsen
Skipper & Skipper