Af lokalpolitikerne på Læsø
Den 1. juli trådte bekendtgørelsen om kameraovervågning i Kattegat i kraft. Af bekendtgørelsen fremgår det, at de rettigheder der tidligere har været gældende for kameraovervågning tilsidesættes.
Nu kan myndighederne til enhver tid tjekke ind og se, hvad der foregår ombord på de danske fiskekuttere, og hvad fiskerne laver, mens de udfører deres arbejde.
Bekendtgørelsen bestemmer også, at staten helt lovligt kan videregive optagelserne til forskere eller andre myndigheder – og hele herligheden er i øvrigt for fiskernes egen regning.
Mange danskere er underlagt kameraovervågning i deres arbejdsliv. Men fælles for disse overvågninger er, at de alle skal overholde loven om tv-overvågning, persondataloven og grundloven. Den form for overvågning, som fiskerne vil blive underlagt, er derimod ikke tidligere set. Her tilsidesættes nemlig de regler, der hidtil har været gældende for kameraovervågning. Og det skaber ikke alene usikkerhed blandt fiskerne, det åbner også en dør på klem for, at staten fremover kan påtvinge andre erhverv kameraovervågning.
Ca. 25 procent af fiskerne på Læsø, har som følge af kameraovervågningen sat deres fartøj til salg. De ønsker ikke at være en del af fiskeriet mere.
Som politikere og mennesker forstår vi deres valg. Hvem ønsker et arbejdsliv, hvor myndighederne til enhver tid kan ”logge ind” og kigge med over skulderen når der arbejdes?
Men fiskernes valg om at stoppe, betyder ikke kun at Læsø mister et historisk erhverv, det betyder også, at Læsø som kommune mister en stor del af vores erhvervsliv. Det vil på sigt få store konsekvenser for lokalsamfundets udvikling og kommunens økonomi.
I debatten om kameraovervågning af fiskerne i Kattegat har vi som politikere på Læsø længe forholdt os afventende, og vi har håbet på, at politikerne og fiskerierhvervet kunne nå til enighed. Men nu finder vi det nødvendigt at italesætte, at det her ikke bare er en krænkelse af de berørte fiskere. Det er en krænkelse af vores kommunes eksistensgrundlag.
I en tid hvor alle taler om bæredygtig udvikling, ser det ud til, at politikerne, der træffer beslutningerne, helt har glemt, at vejen til et bæredygtigt lokalsamfund går via arbejdspladser.
Så kære politikere – når nu i ikke vil lytte til fiskerne, så gør jer selv en tjeneste og lyt til os. I bliver nødt til at forholde jer til, at uden et stærkt erhvervsliv og lokale virksomheder kan Danmark ikke vækste! – En grøn agenda er fin, men er det ikke på tide, at vi også begynder at kigge lidt på, hvem der aktivt bidrager til, at vi har et velfungerende samfund?
Vi støtter fiskerne i denne sag! Vi kan ikke bifalde en lovgivning, der ikke tilgodeser den enkelte borgers basale rettigheder, og vi kan ikke se fornuften i, at man hellere ofrer dygtige og arbejdsomme mennesker, frem for at gå i dialog med dem, så man fortsat kan sikre de lokale arbejdspladser.
Karsten Nielsen (O), Borgmester
Tobias Birch Johansen (V), Viceborgmester
Folmer Hjort Kristensen (A)
Bente Faldt Fauerholt (L)
Jette Strøm (V)
Lone Broe Christiansen (V)
Jens Morten Hansen (V)
Brian Winther (O)
Lars Vilsen (L)
Bekendtgørelsen om kameraovervågning sidestiller fiskerne med kriminelle
Igennem mange måneder, har de danske fiskere gang på gang spurgt om den varslede kameraovervågning i Kattegat overhovedet er lovlig. For uagtet om man er fisker eller ej, så har alle danskere vel de samme rettigheder?!
Fiskerne har fundet trøst i at grundloven, loven om tv-overvågning og persondataloven trods alt sætter nogle helt klare retningslinjer for, hvor vidtgående en overvågning kan være.
Men det har vist sig at være en ringe trøst. For med den bekendtgørelse som fødevareministeriet udsendte onsdag den 1. juli, må ikke blot fiskerne, men alle danskere forholde sig til, at myndighederne nu sætter en helt ny standard for hvor vidtgående en kameraovervågning kan være.
Er du enig med fiskerne i, at vi i Danmark skal sige nej til statslig kameraovervågning så sæt din underskrift på websiden: www.fiskernesigerstop.dk.
Jurist Birgitte Kofod Olsen, partner, ph.d., Carve Consulting
Jeg er rystet!
I det øjeblik Birgitte Kofod Olsen læste bekendtgørelsen om kameraovervågning i Kattegat, gik det op for hende, at bekendtgørelsen sætter nye standarder for, hvilken beskyttelse vi danskere har, når det handler om kameraovervågning.
For sagen, hvor 14 fiskere, er blevet udpeget til at skulle have monteret kamera på deres fiskekutter i Kattegat, er ikke alene ubehagelig for fiskerne, den skaber også grundlag for, at andre erhverv i fremtiden også kan kontrolleres via statslig kamera- overvågning.
– Man kommer med denne sag til at etablere en ny standard for, hvornår staten kan bruge sin tilsynsforpligtelse til at indføre kameraovervågning på arbejdspladser, fortæller Birgitte Kofod Olsen, der er uddannet jurist og har været aktiv indenfor debatten om privatliv og beskyttelse af persondata i Danmark.
Birgitte Kofod Olsen har udarbejdet den juridiske rapport om kameraovervågningen i Kattegat for Danmarks Fiskeriforening. Og hun undrer sig særligt over, at fiskerne tilsyneladende ikke længere har får den samme form for beskyttelse, som resten af den danske befolkning.
– I denne sag er det bekymrende, at man har begrænset beskyttelsen af fiskerne med henblik på, at staten til enhver tid kan logge ind og kontrollere, hvad der sker ombord hele døgnet. Derudover har man yderligere givet staten lov til, at data må videregives til andre myndigheder og forskningsinstitutioner uden at præci- sere formålet. Det er ikke set før, og jeg kan ikke komme i tanke om, at jeg nogensinde har set en sag, der minder om det her, i de 26 år jeg har arbejdet med menneske- rettigheder og brugen af ny teknologi. Jeg må indrømme, at jeg er lidt rystet over den proces, som ordningen er blevet gennemført under, og de manglende overvejelser om fiskernes grundrettigheder hos myndighederne.
Birgitte Kofod Olsen hæfter sig yderligere ved, at der ikke er opstillet kriterier for, hvad der skal filmes, eller hvor meget af materialet der skal overføres til fiskeristyrelsen. For i henhold til persondataloven skal man ved kameraovervågning overholde kravet om dataminering.
– Det her krænker min opfattelse af, at der er tilstrækkelige retsgarantier, der kan beskytte fiskerne mod vilkårlig brug af optagelserne, og jeg finder det bekymrende, at man udarbejder et stykke lovgivning, som er så mangelfuldt og på et så uoplyst grundlag. Her henviser jeg til, at man ikke har været inde og vurdere, hvordan det påvirker fiskernes arbejdsmiljø, deres ret til privatlivsbeskyttelse og persondatabeskyttelse. Det er fint med en kontrolordning – og der skal være mulighed for at kontrollere, at regler overholdes, men det skal ske med respekt for menneskers rettigheder. Det mener jeg ikke er sket i dette tilfælde!
Kasper Skov-Mikkelsen, Direktør for SikkerhedsBranchen og cand. jur., LL.M,
Bekendtgørelsen tilsidesætter de eksisterende regler
Forestil dig at staten banker på din dør med et kamera – som de mod dit ønske vil tvinge dig til at installere på din ejendom. Tanken i sig selv er grænseoverskridende, men forestil dig så at denne overvågning ikke er omfattet af de samme love, som ellers gælder for overvågning i vores samfund. Og forestil dig så yderligere, at du efterfølgende står tilbage med regningen for vedligehold, drift og behandling af data. Det er en absurd tanke – men ikke desto mindre er det den virkelighed, 14 fiskere i Kattegat kan se frem til.
– Det er svært at beslutte, om man skal grine eller græde! Således beskriver Kasper Skov-Mikkelsen der er direktør for SikkerhedsBranchen og cand. jur., LL.M, bekendtgørelsen om elektronisk monitorering i Kattegat. For med bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. juli 2020, fremgår det, at staten ikke er forpligtet til at følge loven om
tv-overvågning, GDPR eller straffeloven, når de ønsker at kontrollere fiskerierhvervet med kamera. Ministeriet har lavet en ny bekendtgørelse – og ifølge de nye regler, er det nu helt lovligt for staten at påtvinge fiskerne en kameraovervågning, der ikke overholder de regler, der hidtil har været gældende på området.
– Jeg må sige, at vi som brancheforening er forbavsede. For os at se er det her et helt usædvanligt indgreb i ejendoms- retten og retten til at drive erhverv. Proportionaliteten i det man ønsker at kontrollere, sammenholdt med de midler man bruger til det, er uden sammenligning med noget, vi nogensinde har set før. Og når der i argumenterne for overvågningen henvises til, at andre erhverv også er underlagt overvågning, så vil jeg gerne understrege, at det ikke kan sammenlignes med det, der beskrives i denne bekendtgørelse, fortæller Kasper Skov-Mikkelsen og uddyber:
– Under normal kameraovervågning er der helt klare beskrivelser for hvad man må og ikke må. De beskrivelser følger loven om tv-overvågning, persondataforordningen og straffeloven. Den overvågning, der er beskrevet i bekendtgørelsen, følger ingenting! Ikke engang i en bank, der udsættes for røveri, har politiet tilladelse til at gå ind og se overvågningsbilleder i realtid.
Det her virker ude af proportioner, og det nærmeste jeg kan komme på lignende overvågningsforhold, er den overvågning der sker i fængsler.
Uhørt statsligt overgreb. Nu er det politikerne, der overtræder lovgivningen og synes uden for pædagogisk rækkevidde. Kinesiske tilstande i Danmark. Meget trist og uhørt diktatorisk overgreb på menneskerettighederne.