Lokallisten afholder fem opstillingsmøder i Hjørring Kommune

Som optakt til kommunalvalget 2017 afholder Lokallisten en række opstillingsmøder rundt om i Hjørring Kommune og herunder også i Hirtshals.

43
Foto: Arkiv.

Formålet med de fem opstillingsmøder med Lokallisten vil være at få opstillet et slagkraftigt hold, som sammen med spidskandidat Sven Bertelsen og Dan Andersen fra Hirtshals kan kæmpe om pladserne til byrådet i Hjørring Kommune.

Ønsker du at lade dig opstille som kandidat for Lokallisten (du skal ikke nødvendigvis være medlem af Lokallisten for at lade dig opstille), og ønsker du at høre mere om, hvad Lokallisten står for, har du derfor nu muligheden. Opstillingsmøderne finder sted på følgende tidspunkter og steder:

Onsdag den 3. maj kl. 17.00 i Hirtshals i Den Gamle Byrådssal

Mandag den 8. maj kl. 19.00 i Vrå på Idrætscenter Vendsyssel

Tirsdag den 9. maj kl. 19.00 i Sindal på Sindal bibliotek

Torsdag den 18. maj kl. 19.00 i Bjergby på Solhjemmet

Mandag den 22. maj kl. 19.00 på Højene Skole i Hjørring

Yderligere oplysninger om opstillingsmøderne og Lokallisten kan fås på Lokallistens hjemmeside www.lokallisten.nu.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments