Uggerby Plantage ligger ud til Tannisbugt, midt mellem Hirtshals og Tversted. Ekspropriation af arealerne til Uggerby Plantage blev påbegyndt i 1894.
Der blev arbejdet på samme måde som for Lilleheden Plantage, med årlige opkøb, startende fra vest mod øst indtil man i 1898 nåede Uggerby Å. Plantagen blev lige som Tversted Plantage anlagt med hjemmel i Sandflugtsloven af 1867, som gav ret til at ekspropriere sandflugtsarealer med træplantning for øje.
Der blev yderligere erhvervet to mindre arealer omkring Risagerhus i 1938 og 1955. Et område vest for Uggerby Å, blev overdraget til staten i forbindelse med nedlæggelsen af fredningsplanudvalgene i 1977. Fredningsplanudvalget erhvervede arealet i 1963-64 for at sikre adgangen til naturvidenskabelige undersøgelser af klitssøerne.
Geologi og jordbund Uggerby
Plantage ligger i hele sin udstrækning på flyvesandsdækket hævet stenalderhavbund. Generelt er klittopografien fremherskende, karakteriseret af øst-vestgående rimmer og langstrakte parabelklitter på en jævn klitslette, som hælder mod nord. Områderne umiddelbart øst for Uggerby Å er næsten frie for flyvesand.
Kilde: Kort & Matrikelstyrelsen.
I plantagens kystnære dele er jordbunden i aflange øst-vestgående strøg gruset. Almindeligvis mødes et lag af sandmuld 10-20 cm tykt i flyvesandet i 70-90 cm’s dybde. Podsolering af de øverste sandlag er ubetydelig. Til støtte for driftsplanlægningen er der udarbejdet et Særkort over vandreklitternes og de grundvandsprægede jordes beliggenhed samt lokaliteter, hvor flyvesandsdækket er mindre end én meter.
Terrænhøjderne når 24 m oh. i de højeste vandreklitter (Vagtbakker), men er l6-l8 m oh. på sletten og aftager mod nord til 5-10 m oh., indtil havklitterne rejser sig til 10-l2 m oh.
Landskab
Uggerby Plantage dækker hele Uggerby Klit og grænser op til landbrugsfladen mod syd, til Uggerby Å mod øst, hvor der især i den sydlige halvdel er meget markante og stejle skrænter ned til åen.
Mod vest grænser plantagen op til Lilleheden Plantage i den sydlige del og i den nordlige del grænser den op til et hede/klitareal, som aldrig har været plantet til, men hvor der er nogle få sommerhuse, og til havklitter og havet mod nord. Plantagen udgør et markant landskabselement, som af mange opleves fra den langsgående, offentlige vej, der er anlagt sammen med plantagen.
Plantagen gennemskæres også på tværs af to gamle veje til stranden, hvoraf den østligste Tolstrupvej er offentlig. Fra strandsiden opleves plantagen ligeledes af mange. På trods af den varierende topografi synes plantagen meget ensartet på grund af de fladedækkende granbevoksninger, der flere steder strækker sig helt ud til havklitterne.
Det er områderne med klitrimmer og havklitområder samt ådalens skrænter, der er vurderet til at have et større landskabeligt potentiale og derfor vurderet til middel-værdi. Området langs den offentlige vej er vurderet til særlig sårbart overfor ensartet, monoton skovoplevelse.
Området langs åen, langs havet og i plantagens klitområder, er vurderet særlig sårbar overfor tilgroning og slørende bevoksninger.
Skoven
Sitkagran og skovfyr er de to dominerende træarter i plantagen, de dækker ca. 1/3 hver. Der er ca. 1/6 løvtræ i plantagen, som hovedsagligt står i blandingsbevoksninger.
Plantagens ældste bevoksning er et mindre egeareal fra 1904, central placeret i plantagen (741c). Der er en markant forskel i kvalitetsudviklingen af træet i bevoksningen fra øst mod vest. Hvor træerne længst mod øst, ud mod de åbne arealer omkring Uggerby Å har en ringere udvikling end træerne længst mod vest grænsende op til Lilleheden.
Produktion for de to dominerende træarter sitkagran og skovfyr adskiller sig ikke meget fra gennemsnitte på resten SNS Vendsyssel med en pk for sitkagran på 9 og en pk for skovfyr på 4. Langs Uggerby Å vokser nogle af landets ældste nordmannsgraner.
Læs hele artiklen her: Naturstyrelsen
Foto: Arkiv.
