Lokale Liv Martines nytårslagkage 2017

FlaskePosten har hermed fornøjelsen af at bringe opskriften til Liv Martines nyrårslagkage 2017.

419

Læserne skal selvfølgelig ikke snydes for årets nytårslagkage fra Liv Martine. I år har hun oven i købet gjort det således, at vi både for opskriften nedenfor og et link til how-to video.

– Til mit lille program Kage-Liv på ChrichriTV har vi selvfølgelig lavet en nytårsudgave, hvor I får den lækreste opskrift. I har længe ville have opskriften på min passionsfrugtcreme (solero-cremen), den får I NU!!! Derudover får I en ny pynte teknik, nemlig smukke koraller, fortæller Liv Martine.

For at få opskriften og HOW-TO video klik lige HER!

Nytårskage

Glutenfri

Passionsfrugtcreme
3 blade husblas
1 vaniljestang
5 dl fløde
150 g hakket hvid chokolade
3 passionsfrugter

Chokoladebund
200 g smør
100 g hakket mælkechokolade
100 g hakket mørk chokolade
100 g rørsukker
4 æg

Champagne-mango gele
3 blade husblas
3 mangoer
3 dl champagne

Pynt – Tuil gitter
1 passionsfrugt
10 g hvedemel
60 g vand
20 g olie
1 tsk gul farve

Marcipanbånd
250 g marcipan
150 g flormelis
35 g glukosesirup

Ekstra pynt
6-7 rød skovsyrer
Guldflager

Passionsfrugtcreme
Læg husblas i blød i koldt vand. Skrab vaniljekorn ud af din vaniljestang og kom både vaniljekorn og vaniljestang i en gryde sammen med fløden. Kog det op til lige under kogepunktet.
Kom chokoladen i en skål og tilsæt saften fra passionsfrugterne.
Hæld fløden over chokoladen af tre omgange indtil chokoladen er rørt sammen med fløden. Fjern vaniljestangen.
Vrid husblas for vand og lad det smelte sammen med chokolade cremen. Kom cremen i en pose og kom den på frys i 30 minutter.

Chokoladebund
Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn. Smelt herefter smør, chokolade og rørsukker indtil sukkeret er opløst. Lad massen køle let.
Del æggeblommer og æggehvider. Rør æggeblommer i den kølet chokolademasse. Pisk æggehviderne stive og vend dem til slut i chokolademassen.
Beklæd en springform (22 cm) med bagepapir i bunden. Kom dejen heri og bag den i 25-35 minutter. Lad den køle let, og kom kageplast ned langs kanten.

Champagne-mango gele
Læg husbals i blød i koldt vand. Skær skriver af mangoen og lav en 5-6 oblater af mango og gem dem til pynt.
Kom herefter mango kødet i en gryde sammen med champagnen. Kog det op.
Sigt mango kødet fra, og gem det i en skål på køl.
Vrid husblasset for vand og smelt heri. Lad geleen ned til 35 grader.

Samling af kagen
Tag bunden med kageplast langs kanten.
Pisk din afkølet passionsfrugt creme op. Kom den i sprøjtepose med en rundt tyl.
Lav en ring hele vejen langs kanten. Kom den afkølet mango kompot i midten af ringen og kom cremen ovenpå.
Gem lidt af cremen til pynt.
Glat overfladen ud, da jo mere glat den er jo flottere bliver geleen.
Kom herefter den let afkølet gele på toppen af kagen, og kom den på frys i 30 minutter.

Pynt
Kom saften fra passionsfrugten i en gryde og tilsæt de resterende ingredienser og rør sammen.
Tag en pande og varm den godt op med olie.
Tilsæt herefter 1/6 af den flydende masse og der danner sig flotte tuille. Kom den første lavet tuille på et stykke køkkenrullen og lav resten af massen på samme måde. Og din pynt er klar.

Marcipanbånd
Ælt alle ingredienser sammen og kom massen på køl i 15-20 minutter.

Afpyntning
Når geleen har sat sig fjernes kageplasten.
Rul marcipanen ud i lidt maizena eller flormelis og lav et marcipanbånd og kom rundt op kagen og skær det til.
Lav små knobber på toppen af kagen med din gemte passionsfrugtcreme.
Placer din tuille ved alle dine passionsfrugt knobber. Derudover tager du dine mango oblater og placere ligeledes ved hver knob.
Placer skovsyre og drys til slut med guldflager og du har den lækreste nytårskage der vil imponere alle dine gæster.

RIGTIGT GODT NYTÅR!

Kilde: Liv Martine.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments