
Blå Mandag er konfirmandernes dag, hvor der skal ske noget og helst meget og allerhelst med fart over feltet.
De lokale konfirmander mødtes derfor kl. 8.00 til morgenmad på Nordstjernen. Bagefter smed de karameller på Hirtshals Skole.
Bussen hentede dem dernæst kl. 9.30 på Hirtshals Skole og satte kurs mod Fårup Sommerland, hvor de var hele dagen indtil kl. 17.00.
Derefter gik turen med bus tilbage på Nordstjernen. Her fik de aftensmad, før der var diskotek med sodavand og chips.
Aftenen sluttede kl. 22.00 med nogle meget trætte konfirmander.