Lokale kirker: Hirtshals og Emmersbæk

Kirken blev tegnet af arkitekt Carl Valdemar Harrild, København.

Den 9. oktober 1907 blev grundstenen nedlagt, og den 16. august 1908 blev kirken indviet af biskop Christian Møller, Aalborg. Byggeriet kostede i alt 33.000 kr., som delvis blev indsamlet lokalt og delvis blev givet i statstilskud.

Den oprindelige kirke rummede omkring to hundrede siddepladser. Inventaret var enkelt og stringent. Alterbord, døbefond og prædikestol var fremstillet af lyse sandsten.

Til alterbordet var der skænket to alterduge.

Der var ingen altertavle, men på alteret var der anbragt et stort mørkt egetræskors, udført af den lokale snedkermester P. Chr. Samuel, der også var medlem af det udvalg, der havde arbejdet for kirkens opførelse.

Kirkens oprindelige indre

I 1953 blev korset udskiftet med en altergruppe i nøddetræ, som forestiller Kristus på korset med Jesu mor på den ene side og apostlen Johannes ved den anden. Altergruppen blev udført af billedhuggeren Eigil Wedel Schmidt.

I 1960’erne blev kirken udvidet og undergik store forandringer, som du kan læse mere om her.

I 2007 blev kirken restaureret og den fik et nyt orgel – se mere her.

De 200 siddepladser, som kirken oprindeligt rummmede var fuldt tilstrækkeligt til byens daværende størrelse, men indbyggertallet viste sig at vokse meget hurtigt.

Havnebyggeriet 1919 og etablering af banen i 1925 var medvirkende til byens vækst og udvikling. Omkring 1930 var der godt 2.000 indbyggere, i 1955 3.433 indbyggere, og i 1962 6.137 indbyggere. I 1975 havde indbyggertallet passeret de 7.000.

Med denne rivende udvikling var der skabt et behov for en udvidelse af kirken. På grund af kirkens placering mellem kirkegården og vejen måtte udvidelsen foregå i to etaper. Begge etaper blev forestået af arkitekt Edvard Thomsen, Randers.

Arkitekten foreslog en udvidelse af kirken mod øst, dvs. ud over kirkegården. Men det viste sig umuligt, at udvide andet en korpartiet den vej.

Udvidelsen af kirken foregik derfor i to omgange. 1. etape påbegyndtes umiddelbart efter pinse 1964

Koret blev revet ned og der blev bygget et langt større kor. Alteret blev udvidet, men man bevarede samme type alter, idet også det nye alter blev bygget i sandsten. Bagvæggen blev bygget med et korsmønster i mursten,.

På hver side af koret er der et rum til hhv. kirketjener og præst. Mod syd er der et parti med høje smalle vinduer, som lader lyset falde ind på alteret.

Søndag den 20. juni blev kirken genåbnet ved en festgudstjeneste, hvor biskop Erik Jensen medvirkede, 1. etape var overstået, og kirken fremstod nu som en lille kirke med et meget stort korparti. Det var tydeligt, at der skulle ske noget mere.

I marts 1967 påbegyndtes 2. etape med nedrivning af det gamle tårn, for at give plads til forlængelse af kirken med 2 buer (ca. 8 m). (læs en anekdote om, hvad det betød, at tårnet forsvandt)

Byggeriet blev afsluttet, og kirken havde fået sit nye tårn på 26 m, og der var blevet et betydeligt antal flere pladser i kirken, som i dag kan rumme ca. 250 mennesker på de faste bænke, og dertil en del på løse stole og udtræk under bænkene.

Der blev også installeret et tårnur, Endvidere fik kirken også et nyt orgel med 12 stemmer og 2 manualer, bygget af orgelbyggerfirmaet Troels Krohn.

Endelig blev der i forbindelse med udvidelsen anskaffet en ny klokke, som blev støbt i England

Efter ombygningen og restaureringen af kirkens indre havde kirken fået den skikkelse, som vi i dag kender, og som med rette bærer den betegnelse, som biskop Erik Jensen ved korindvielsen havde givet den: ?en lysets kirke?.

Den 8. marts 1998 fik kirken et nyt altertæppe, som er vævet af billedvæver Inger Jensen, Tornby på bestilling af Hirtshals menighedsråd.

Tæppets billedmæssige udformning tager udgangspunkt i kirken og i stedet. Udtrykt ved symbolerne tro, håb og kærlighed og i farverne hvid, gul, blå og grøn.

Korset, symbolet på tro, er anbragt i hjørnerne og danner således en ring. Ankersymbolet står for håb, sjælens anker og skibets anker. Hjertet er kærligheden.

Den hvide farve er renhed, det himmelske lys. Den gule, det evige lys, Guds herlighed og magt. Blå symboliserer himlens og havets farve, og den grønne er farven på livets træ. “Den som tror på mig skal have et evigt liv, men kun den kan tro på mig som er opfyldt at kærlighed, og håb, thi i ham bor Guds Helligånd.”

Mønsterets opbygning er inspireret af mosaik, hvori små firkanter danner mønstre. Symbolerne i tæppet er fremhævet ved en ensfarvet baggrund, mens tæppets øvrige bund er i et stribet forløb, brudt af rækker af små tern. En smal kant indrammer tæppet.

Materialerne er uld, med en meget lille accent af hør i kanten.

Efter ca. 35 års brug var orgelet omkring årtusindskiftet ved at være slidt, og der var ønsker om et større orgel. Det lykkedes at få tilladelse til at købe et helt nyt og større orgel på hele 22 stemmer.

Men det viste sig snart at det så var nødvendig ikke kun at udskifte orgelet men også at lave forandringer i kirkerummet, da der skulle etableres et nyt og større pulpitur, men plads til kirkens forskellige kor.

Der blev indgået aftale med arkitetkfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S om at stå for ombygningen af kirken og tegning af orgelet.

Selve orgelet blev bygget af firmaet P.G. Andersen og Bruhn, og har 22 stemmer (se detaljer om disposition her). Det tidligere orgel blev skænket til en polsk menighed, der selv havde vanskeligt ved at skaffe penge til et orgel.

Projektet kom til at omfatte både restaurering af kirken, etablering af nyt pulpitur og installation af nyt orgel

Midtergangen var tidligere dækket af en kedelig brun løber, som nu blev fjernet og erstattet af marmorfliser.

Alt i alt har restaureringen betydet at kirken på en gang er den gamle Hirtshals kirke, men samtidig kan det også tydeligt ses at der er sat et diskret og smukt præg på kirken fra vores tid.

I forbindelse med kirkens 100 års jubilæum i 2008 besluttede menighedsrådet at anskaffe en ny alterdug til kirken.

Dugen er af ren hørstof, og den er syet af Olivia Hansen, Hirtshals.

Mønsteret på kanten, der hænger ned fra alterbordet består af en skiftevis Kalk og kors, adskilt af pinselilje. Kalken minder om nadveren, hvor menigheden modtager Jesus Kristi legeme og blod.

Korset minder om Jesu korsfæstelse, som er gengivet i altergruppen, der står på alteret med Jesus på korset omgivet af sin mor, jomfru Maria, og disciplen Johannes.

Pinseliljen, som omkranser symbolerne er udtryk for Guds ånd, der hjælper mennesker til tro på syndernes forladelse. Stolperne som er imellem symbolerne kan symbolisere Jakobsstigen, der ofte tolkes som bønnen, hvormed den kristne kan være i forbindelse med Gud.

Figurerne er syet med Venitiansk syning, som betyder at hver enkelt figur er først syet med dobbelte forsting og derefter med tungesting ovenover.Herefter er ”hullerne” klippet ud.I alt er der syet mange tusinde sting, og arbejdet har taget ca. 400 timer.

Genåbning af kirken