Lokale Jeppe Pedersen trænede og tryllebandt med AaB i Hirtshals

Lokale Jeppe Pedersen var onsdag eftermiddag med førsteholdet fra AaB taget til Hirtshals for at træne på Schlie Arena.

732
Jeppe Pedersen ses her i maj sidste år sammen med AaB på besøg hos Hirtshals Boldklub. Foto: Arkiv.

Det var selvfølgelig som led i en promotion tour, at AaB med holdet fra Superligaen sammen med sponsoren Spar Nord onsdag eftermiddag havde indtaget Schlie Arena for at træne hos Hirtshals Boldklub.

Fra start havde vel omkring 100 fans og fodboldinteresserede borgere fra nær og fjern derfor også fundet vej til Schlie Arena. Havde flere i tide vidst, at unge Jeppe Pedersen, der har slidt sine første mange fodboldstøvler i Hirtshals Boldklub, var taget med førsteholdet, var flere sikkert også mødt op på Hirtshals Stadion.

Efter at have trænet i sommervarmen godt en times tid og ikke mindst tryllebundet tilskuerne med beundringsværdig boldbeherskelse blev der heldigvis tid til masser af autografer på alt, hvad der kunne skrives på.

Herlig eftermiddag hos Hirtshals Boldklub!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments