Lokale forstår ikke turisters kritik af Rubjerg Knude

Bo Larsen og Rikke Tornby Seidler er to lokale borgere, der ikke forstår nogle turisters kritik af det forfald, som blot er et resultat af naturens kræfter ved Rubjerg Knude.

53

Den lokale amatørfotograf Bo Larsen, der bor i Hjørring og har rødder i Tornby, elsker Rubjerg Knude Fyr.

– Jeg kan absolut ikke se, hvorfor det ikke skulle vedblive med at ligge råt og ubekvemt hen, blot fordi nogle turister ikke kan gå i bare tæer på stedet, fastslår Bo Larsen.

– Hvis man vil tækkes disse, kan man ligeså godt først som sidst male fyret lyserødt og sætte en isbod op, installere gratis WIFI og stille op i folkedragter, noterer Bo Larsen.

– Det fede ved stedet er netop, at der eksempelvis ligger murbrokker, som kreative besøgende bruger til at skrive og tegne med, slutter Bo Larsen.

– Tænkte noget i samme retning, da jeg så indslaget i TV2 Nord. Tag dog sko på og se jer for. Hvor svært kan det være, lyder det fra Rikke Tornby Seidler, der har rødder i Hirtshals.

Meningerne er altså delte mellem et mere bekvemt syn på tilgængelighed og en noget mere rå lokal tilgang til naturen.

Link til tidligere artikel: Murbrokker og glasskår skæmmer ved Rubjerg Knude

Foto: Bo Larsen.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Bjørn Morten Kjærnes
7 år siden

Det er det som er unikt ved Rudbjerg Knude. Man kan med eget øye se hvordan naturkreftene påvirker vår hverdag. På den ene side er det synd å se både Mårup kirke og fyret gå i havet, men det minner oss også på livets forgjengelighet. Takk dog for trappen som giver muligheten til et fantastisk utsyn.

Poul L. Nielsen
7 år siden

Jeg bor i Lønstup og synes der er OK med de gamle mursten, men jeg er glad for at Naturstyrelsen vil gøre noget for at fjerne søm og glasskår.
Man kunne måske sætte et skilt op på parkeringspladsen, om at fodtøj vil være hensigtsmæssigt pga. murstenene.
Husk på – det er et meget yndet udflugtsmål 🙂