Lokale drenge kæmpede i judo ved DM

Lørdag den 5. november var tre kæmpere fra Hjørring Judoklub til Danmarksmesterskab i Helsingør.

49

Emil Fjeldvig Christiansen, Victor Garden Andersen og Jakob Kirmayer Jensen var i lørdags til Danmarksmesterskab.

Emil kæmpede i vægtklassen -73 kg. Her vandt han de indledende kampe, men måtte i semifinalen se sig besejret af sin modstander. Han endte med en bronze medalje om halsen.

Jakob og Victor kæmpede begge i vægtklassen -45 kg. Der var i alt 11 deltagere i vægtklassen, så der blev kæmpet i knock-out system, hvor alle kæmpere fik minimum 2 kampe.

emil_jakob_flaskeposten_2

Jakob tabte sin første kamp, men i anden kamp kastede han sin modstander med et flot Koshi-Guruma. Desværre tabte han sin tredje kamp og måtte derfor tage hjem uden medalje.

Victors første kamp blev afgjort ved en golden score, da der efter de tre minutters reel kamptid ikke var en vinder. Efter yderligere ca. 2 minutter lykkedes det modstanderen at få en scoring.  I Victors anden kamp formåede han ikke at få en scoring, og også han måtte tage hjem uden medalje.

I øvrigt kæmpede det tidligere medlem fra Hjørring Anders Hvidkær både i åben- og egen vægtklasse, hvor han vandt henholdsvis guld og sølv.

Alt i alt en dag fyldt med oplevelser af enhver sags, og alle tre drenge har mod på mere, som eksempelvis til de jysk-fynske mesterskaber til foråret.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments