Lokal feriehusudlejning på Toppen af Danmark

Toppen af Danmark-Feriehuse", drevet i samarbejde mellem Hirtshals Turistbureau og Turisthus Nord søger flere huse til udlejning i områderne Hirtshals, Tornby, Kjul og Tversted.

228

De lokale turistbureauer i Toppen af Danmark har drevet feriehusudlejning i mere end 30 år og er stærke på den personlige kontakt og fleksible service – både over for husejere og lejere. Med et lokalt, helårsåbent turistbureau vil de sikre tryg udlejning, hvor man altid nemt kan komme i kontakt med udlejningsteamet.

– Med vores gode lokalkendskab og store lokale netværk, ved vi, hvad der rører sig på destinationen og kan give en helhedsoplevelse til gæsterne. Det er med til at fremme turismen lokalt. Alt overskud går til udvikling og markedsføring af lokalområdet, siger Henriette Andrea Søttrup fra Hirtshals Turistbureau.

– Husejere, som lejer ud igennem et officielt bureau får de første kr. 40.900,- skattefrit i lommen, og kan trygt overlade huset og al praktik omkring udlejningen til os. Vi sørger for tjek før og efter alle udlejninger, så huset bliver udlejet og afleveret i perfekt stand! Vi markedsfører husene professionelt, og lever op til de aftaler om ejerindtjening, som vi indgår med husejer.

– Allerede nu mærker vi stor interesse for at booke næste års sommerferie, – især hos vores trofaste tyske gæster. Den danske og de nærliggende tyske delstaters sommerferie ligger i 2020 tæt op ad hinanden. Så for at sikre sig sit yndlingshus til næste år, skal man booke i god tid, hvilket vi selvfølgelig har gjort vores faste gæster opmærksomme på, fortsætter Henriette Andrea Søttrup fra Hirtshals Turistbureau. – Og for at kunne imødekomme alles ønske om ferie i Toppen af Danmark, har vi brug for flere huse i vores portefølje.

Er du interesseret i at høre mere om muligheden for at tjene penge på dit sommerhus, så kontakt dem for et uforpligtende besøg, hvor man sammen gennemgår dit hus og potentialet for din indtjening.

Kontakt: Henriette Andrea Søttrup, tlf. 2553 6342 eller på mail has@visithirtshals.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments