Lokal praktikant i Folketinget

Den lokale Ida Brix Ejstrup Nielsen fra Hirtshals Skole er denne uge praktikant i Folketinget og giver her via sin digitale dagbog FlaskePostens læsere et kig ind bag murene både på Christiansborg og Københavns Rådhus.

581

Af Ida Brix Ejstrup Nielsen
Hirtshals Skole

Mandag

Jeg er i erhvervspraktik på Christiansborg, hvor jeg følger folketingsmedlemmet Bjarne Laustsen.

Jeg glæder mig til, at se hvad ugen står på, og jeg er især enormt beæret og spændt på, at komme ind og se Folketingets åbning i morgen, hvor alle Folketingets medlemmer, ministre og sågar også den kongelig højhed sammen med flere andre fra kongehuset deltager.

Det bliver spændende, at deltage i forskellige møder i løbet af denne uge.

I dag skal jeg bla. Ind til et møde, hvor Astrid Krag og Mattias Tesfaye deltager.

Tirsdag

Idag har jeg været til Folketingets officielle åbning, hvor der blev valgt en formand ( som var valgt på forhånd) og der blev valgt 4 næstformænd. Den officielle åbningstale blev afholdt af landets statsminister, Mette Frederiksen.

Jeg synes, at det var en aldeles fremragende åbningstale, som den regerende statsminister afholdte.

Inden Folketingets åbning, var jeg inviteret med til en gudstjeneste i slotskirken, hvor adskillige ministre og folketingsmedlemmer deltog.
Det foregik ligesom en almindelig kirkelig gudstjeneste undtagelsen var dog, at DR’s Junior- Pigekor afsluttede med, at synge “I Danmark er jeg født”.

Jeg fik et syn af H.M. Dronningen, Dronningens søster, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Jeg fik taget billeder med bl.a Inger Støjberg, Trine Bramsen, Uffe Elbæk, Hans Engell, Cecilie Beck og flere prominente navne.

Derudover bød dagen på rundvisning rundt omkring på Christiansborg bla. I deres eget teater.
Til sidst blev der tid til at smage på Alternativets nye is- varianter.

Bjarne, Peter og jeg blev interviewet af P4 Nordjylland.

Spændende dag med en masse oplevelser.

Onsdag

Dagen startede med et socialdemokratisk gruppemøde, hvor ministre, folketingsmedlemmer og Folketingets formand deltog. Finansminister Nicolai Wammen forklarede bl.a folketingsgruppen hvilke udspil der vil gælde i finansloven, og der blev snakket med store penge må jeg nok erkende.

Peter Bro og jeg blev præsenteret foran hele den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Vi deltog efterfølgende i et møde med repræsentanter fra AAU.

Derefter fik jeg tidligt fri.

Min far og jeg tog hen på Københavns rådhus, hvor den nykårede verdensmester Mads Pedersen blev hyldet. Først blev der holdt en fin tale af Københavns overborgmester Frank Jensen, derefter blev der holdt en tale af statsminister Mette Frederiksen og til sidst blev der afholdt en tale af formanden for DCU,
Henrik Jess Jensen.

Der blev lejlighed til, at smage på de kendte Rådhus- pandekager.

Michael Mørkøv, Anders Lund, Morten Bennekou, Sanne Jakobsen, Claus Elming, Rolf Sørensen og andre prominente navne deltog også i hyldesten af den nykårede verdensmester.

Og nåja så blev der lige demonstreret for minimumsnomeringer.

Torsdag

Torsdagen startede med, at vi gik ned og så DR’s politiske arbejdsområde nede i Folketingets kælder. Her mødte vi Tv-værten, Nina Munch-Perrin. Vi fik bl.a taget et billede med Jens Ringberg.

Vi besøgte ligeledes TV2, hvor Tv-vært, Katrine Fuglsang, bød på en Cola og en god snak om hvilke temaer der blev mest iscenesat under valgkampen, og om det er i orden, at vise billeder af eksempelvis en bil der er totalt smadret og er kørt galt til offentligheden, eller om det skal censureres væk i forhold til nærmeste familie og pårørende.

Jeg hilste på finansminister Nikolai Wammen og fik taget et billede med Pernille Skipper.

Kl 10.00 startede Folketingets åbningsdebat, som har i sinde, at vare i ekstremt lang tid.

Første punkt på dagsordenen var, at der skulle afstemmes om hvorvidt Tanja Larsson måtte tiltræde, som folketingsmedlem, som erstatning for Henrik Sass Larsen. Resultatet blev, at 124 Stemte for, 0 stemte imod og 0 stemte hverken for/ imod.

Ordfører Jesper Petersen (S) indledte åbningsdebatten anført af Venstres nyvalgte formand Jakob Ellemann-Jensen, som holdte en tale for Danmarks andet største parti, Venstre. Derefter blev det Kristian Thulesen Dahls tur til, at træde op på talerstolen.

Efter hver tale blev det muligt for Folketingsmedlemmer, at stille spørgsmål til ordføreren.

Der afsættes en time til hvert parti inklusiv 4 partier fra henholdsvis Grønland og Færøerne.

Foto: Ida Brix Ejstrup Nielsen.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments