Lokal kvinde starter dagpleje i Højene

Anette Berg Abildgaard fra Hirtshals har netop startet privat dagpleje i Højene udenfor Hjørring.

92

“Små smil” er navnet på den dagpleje, som Anette Berg Abildgaard netop har startet i Højene. Anette er 29 år, gift med Christian, som hun har to børn sammen med; Josephine og Oliver.

Anette er uddannet fra Aalborg Universitet med kandidatgrad i matematik-økonomi, men har altid haft interessen for at passe børn, især de små størrelser. Efter Anette og Christian selv har fået deres to små, blev dette ønske om at passe børn, kun endnu større, hvilket førte til at Anette kastede sig ud i at drive egen dagpleje.

Anette lægger vægt på, at børnene har en tryg og nærværende hverdag. Der vil i dagplejen også være plads til udflugter ud af huset. Dagplejen ligger tæt ved Hjørring Bjerge, som giver rig mulighed for at nyde naturen. Endvidere har dagplejen en stor have med blandt andet trampolin, gynger og rutchebane. Kort sagt, masser af plads til leg, udfoldelse og fordybelse.

I dagplejen “Små smil” lægges der vægt på kommunikation mellem dagpleje og forældre, hvor tillid, åbenhed og ærlighed er i højsædet.

Højtider er også noget, som Anette vil gøre noget særligt ud af, og der er allerede planlagt hyggelige og spændende arrangementer for børnene.

Der kan læses mere om dagplejen “Små smil” på dette link: “Små smil” eller på facebook siden: Små smil på facebook.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
2 år siden

2jeopardy