Lokal kritik af programmet ved Grand Opening af Vendsyssel Teater

Der er ingen tvivl om, at Vendsyssel Teater bliver et attraktivt trækplaster for Hjørring Kommune, men der lyder nu kritik af programmet for Grand Opening.

21

Der foreligger et omfattende og festligt program til den storslåede Grand Opening lørdag den 14. januar på det flunkende nye Vendsyssel Teater.

Noget skurrer imidlertid slemt i nogle lokalpatrioters ører, idet programmet kommer vidt og bredt omkring med lokale indslag, men hvad blev der af Hirtshals?

– Har set og læst programmet, og der undrer jeg mig over, at der ikke er et eneste orkester eller sanggruppe fra Hirtshals, der trods alt har kommunens største sanggruppe Klub 99 med cirka 90 deltagere, påpeger Denis Kastrup, der netop bor i Hirtshals.

På den lokale webavis har vi selvfølgelig også set programmet, men har ikke minutiøst gennemgået de enkelte indslags tilhørsforhold i Hjørring Kommune endsige Vendsyssel.

For en umiddelbar betragtning ser kommunens næststørste by dog rigtig nok ud til at være stærkt underrepræsenteret, hvad forklaringen på det så end kan være.

Foto og video: Vendsyssel Teater.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments