Torsdag aften blev forfatter Peter Mouritzen syg og måtte til vagtlæge. Det var en heftig infektion. Vagtlægen var lige ved at indlægge ham, men lod ham dog slippe hjem med penicillin.
Da han søndag ikke var blevet rask til at skulle fortælle om og læse op af sin bog Prop i Sognehuset i Bindslev, måtte han derfor sende sin kone Birgit Mouritzen
– Fruen skulle alligevel have været med for at fortælle forhistorien til Prop. Nu fortalte hun i stedet hele historien. For at det ikke skal være løgn, fortalte hun også om Bibelstærk og læste op. Og det må min hustru have gjort godt, for alle var glade og savnede slet ikke den gamle forfutter, fortæller Peter Mouritzen.
– Så nu kan jeg bare sende Birgit ud for eftertiden og blive liggende hjemme på divaneseren. Hvorfor har jeg ikke tænkt på det før, tilføjer mer et drilsk smil den skælmske forfatter, der til daglig bor i Vrå.
Foto: Privat.