
Den 9. maj begynder det nye formiddagshold “Logrende haler” fra kl. 10.00-11.00, træningen vil foregå udendørs hos Center for Dyreterapi.
De første par gange mødes vi på Kringelhøjvej 11a, men de efterfølgende gange kan mødestedet være flyttet til en tur i hundeskov, til byen eller på stranden.
Gældende for holdet er et begrænset antal deltagere, og derfor god mulighed for råd og personlig vejledning fra instruktøren:
– Vi gør meget ud af, at der er tid til den enkelte, og så er vores fokus på den almindelige hundetræning. Vi lægger vægt på at få hunden til at fungere i en hverdag – mere end at gøre den klar til konkurrence, siger Bettina Hvidemose, der er ejer af Center for Dyreterapi.
Det nye hold trænes af Susanne Olesen som er eksamineret hundeadfærdsinstruktør.
Holdet ”Logrende haler” foregår onsdage fra kl 10-11 og vil være en blanding mellem teori og praksis. Skulle der være dårligt vejr, bliver det ingen hindring for undervisningen:
– Vi er så heldige, at vi med vores hal-faciliteter har mulighed for at træne indendørs, og derfor kan vi træne selvom det regner og blæser, tilføjer Bettina Hvidemose.
Det er muligt for alle slags ”hundemennesker” at deltage på kurserne.
– Det er ikke en forudsætning, at man har gået til træning for at være med på det videregående hold, så længe ens hund kan basale øvelser som ”sit” og at kunne reagere på sit navn – her er åbent for både nybegyndere og erfarne hundefolk, slutter Bettina Hvidemose.
Læs mere om tider og priser her: Hundetræning