Logistikkoordinator søges til Skagerak Salmon A/S

Til virksomhedens salgsafdeling i Skagerak Salmon søger vi en medarbejder til vores back-office, med hovedvægten på logistik

22

Stillingen er med ansættelse på hovedkontoret i Hirtshals, hvor du kommer til at arbejde sammen med 7 andre kollegaer i afdelingen. Du kommer til at indgå i et team på 3 der varetager back-office funktionen i afdelingen.

Stillingen ønskes besat af en person med et udpræget overblik og koordinationsgen, da jobbet er i tæt dialog med både produktion, salg og eksterne logistikpartnere. Det er derfor afgørende, at du brænder for selvstændig opgaveløsning og ansvar.

Opgaverne

  • Arrangere og følge op på transport (vej-, sø- og lufttransport)
  • Ordrehåndtering og fakturering, herunder udarbejde, administrere og vedligeholde data
  • Indberetning og kontakt til offentlige myndigheder (Fødevareregion, TOLD & SKAT)
  • Udarbejde diverse eksportdokumenter (bevillinger, certifikater, remburser, ind- og udførsler)
  • Andre salgsrelaterede opgaver i afdelingen

Personen
Vi forventer, at du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for spedition, shipping eller lignende, hvilket sikrer dig kompetencer med hensyn til logistikdelen, samt erfaring med at arbejde i en fødevarevirksomhed, hvor nøgleordene er fleksibilitet, selvstændighed og ansvarlighed. Du har erfaring fra en international virksomhed, og dine sproglige kompetencer afspejles herved.

Integritet, troværdighed og ærlighed ligger i dit DNA, og gennem ejerskab og ærekærhed arbejder du opsøgende og initiativrigt med dine opgaver. Du trives med at arbejde i en hektisk hverdag, hvor procedurer og kvalitetsstyring er afgørende. Din personlighed udstråler desuden, at du brænder for at vise dit værd med vilje til at udvikle dig personligt og fagligt, ligesom mange bolde i luften motiverer dig. Gennem struktur, helhedsoverblik og planlægning løses opgaverne til rette tid og kvalitet.

Virksomheden
Skagerak Salmon producerer og sælger ferske og frosne lakseprodukter, hovedsageligt produceret af norsk opdrætslaks. Virksomheden er inde i en rivende udvikling, med nyt ejerskab pr 1.5.2015 og store vækstplaner for fremtiden. Du vil blive en del af en virksomhed med et internationalt arbejdsmiljø, og med en af markedets bedste produktionsenheder, der er gearet til en ekspansiv vækst over de næste år.

Du tilbydes en lønpakke bestående af en grundløn og en præstationsløn, pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Send din ansøgning til [email protected]. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Lars Fey på 2338 1105 eller l[email protected].

Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Tiltrædelse: Snarest muligt

Kilde: Jobnet

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments