Sent søndag aften blev familien Stavad kontaktet af en ung fyr via Facebook. Drengen undskyldte, at han havde været inde på familiens matrikel, hvor han havde flyttet en vase og kigget ind ad et vindue, hvorefter han var løbet væk.
Det havde ifølge den unge mands forklaring ikke været hans hensigt at skræmme familien, men blot drengestreger. Han havde ikke tænkt over alle de indbrud, der har været i byen det sidste stykke tid, men han så og genkendte familiens udlægning af episoden, hvorefter han valgte at kontakt dem for at bede om undskyldning.
– Vi kender ikke drengen, men takker for hans mod til at kontakte os og gør det klart overfor ham, at det ALDRIG skal gentage sig. For selvom der ikke blev stjålet noget, har han stadig været inde på vores matrikel, forklarer Lasse Stavad.
Familien overvejede søndag aften at kontakte politiet, men valgte i stedet at tage imod undskyldningen og godtage forklaringen. Episoden viste sig altså heldigvis ikke at være endnu et i rækken af indbrud og forsøg på samme.
Link til omtale af episoden: Tyveknægte huserer fortsat i Hirtshals
Foto: politi.dk.