
Mens juletræet i nattens løb blev lagt ned og slukket af vinden, klarer færgerne og herunder selvfølgelig Norröna indtil videre vejrforholdene, som da også lover aftagende blæst i og omkring Hirtshals.
Denne lørdag først skyet og mest tørt, men efterhånden klarer det op nordfra med lidt eller nogen sol. Temperaturer på mellem 8 og 9 grader samt blæsende med jævn til hård vind fra vest og nordvest, men ved kysterne endnu op til kuling.
I aften og i nat tørt og ret klart vejr, med temperaturer ned mellem 2 og 5 grader. Vinden aftager i løbet af natten til svag til jævn vind omkring nord, men ved kysterne fortsat op til hård vind eller kuling.
Med hensyn til juletræet er det sikkert rejst igen, når julemanden søndag den 4. december præcis kl. 12.00 med HG 159 Johs. Hejlesen anløber Hirtshals Havn nedenfor Trappen.
Klde: DMI.




















































