Dokumentarfilmen om John Coltrane er tæt på at helgenkåre ham i sin blinde beundring for det musikalske geni, og det er faktisk helt på sin plads. I filmen fører Denzel Washington os igennem hans liv med interviews af kolleger og koncertklip, og selv jazz-outsidere får lyst til at stifte bekendtskab med hans musik.
Gennem John Coltranes hænder, lunger og mund blev jazzen genopfundet. Han blev født den 23. september 1926 i Hamlet, North Carolina. Voksede op i et hjem, der udover hans mor og far også husede et par bedsteforældre, en tante, en onkel og en kusine. Begge bedstefædre var præster, og Coltrane oplevede fra barnsben en forbindelse mellem musik og spiritualitet. Det skal vi være taknemmelige for. Men først var musikken et redskab til mental overlevelse. Det skete da alle mændene i hjemmet – faderen, onklen og bedstefaren – inden for kun to år døde.
Chasing Trane er i sin æstetik en nærmest old school tv-agtig dokumentar. Masser af talende hoveder i studier med professionel belysning. Masser af arkivklip og koncertoptagelser.
Da Coltrane omkring 14-årsalderen slap klarinetten og gik i gang med altsaxofonen, stod vejen åben. Men han blomstrede ikke tidligt. Først i 1949 blev han indrulleret hos Dizzy Gillespie. Og først da Miles Davis tog ham med i sin legendariske 50’er-kvintet, skete der noget.
Miles gav ham plads, men fyrede ham så også, da han tog ham i at fixe heroin. Coltrane tog den kolde tyrker, slap ud af afhængigheden, fik sin vækkelse: »I experienced by the grace of God a spiritual awakening,« fortæller Coltrane selv med skuespilleren Denzel Washingtons stemme i Chasing Trane. »In gratitude I humbly asked to be given the means and the privilege to make others happy through music.«
Så fik han job med Thelonious Monk, og så igen med Miles Davis i slutningen af 1957. Han var tenorsaxofonisten på Miles-storsællerten Kind of Blue i 1959. Ja, i denne periode havde Miles det med at lade Coltrane spille de længste soli.
John William Coltrane døde 40 år gammel af leverkræft. Et eller andet sted ude i kosmos og indgraveret i musikhistorien lever han stadig. Fordi han ikke stoppede ved ønsket om at sprede glæde til publikum, men kørte over for rødt og begyndte at udfordre og stille spørgsmålstegn i ukendt territorium.
Filmen vises ligeledes onsdag den 11. samt den 12., 13. og 15. oktober kl. 19.30 i Lønstrup Café Bio.
