LO aflyser 1. maj demonstrationer i hele Nordjylland

Bestyrelserne i LO sektionerne i Nordjylland og alle fagforeningernes medlemmer tager coronakrisen meget alvorligt. De viser samfundssind på alle tænkelige måder og har derfor besluttet, at der IKKE skal holdes fysiske 1. maj demonstrationer i Nordjylland i år.

32
Foto: Arkiv.

Corona virussen hærger hele verden og i Danmark. Vi skal passe på os selv og i særdeleshed hinanden. Et af de bedste beskyttelsesmidler til at stoppe spredningen på er, at vi IKKE mødes i større forsamlinger.

– 1.maj har lige siden 1889 været dagen, hvor vi markerer arbejdernes internationale kampdag med demonstrationer og taler landet over. Sådan kommer det også til at ske fremover – bare ikke i år 2020, lyder det fra Michael Bue Nielsen, som er formand for LO Vendsyssel.

LO sektionerne i Nordjylland vil alligevel fejre dagen og vil senere annoncere, hvilke aktiviteter der laves. De skal angiveligt nok få ”det røde flag til at smælde!”

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments