Livet som en vandring sammen

Det var en uforglemmelig smuk prædiken, der blev holdt af Susan Storm ved afskedsgudstjenesten med hende den 18. juni, men hendes sidste ord i Kirkebladet fortjener også spalteplads i FlaskePosten.

14

Af Susan Bisgaard Storm

Sognepræst i Frederikshavn
Tidligere Hirtshals og Emmersbæk

”Jeg har aftegnet en vej, som jeg vil følge. Når min vandring først er begyndt, vil intet kunne standse den.”

Sådan skriver den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) i en af sine første udgivelser.

En meget bombastisk udmelding. Nemlig at man allerede har aftegnet en vej, som skal følges uden omveje eller kursændringer.

Sådan er det jo sjældent her i livet. Livet har det med at ændre kurs. Livet er, ligesom det danske sommervejr, omskifteligt, foranderligt og ofte ude af vores kontrol.

Vi kan forsøge at planlægge vores liv og lægge det ind i skemaer, som vi sirligt følger. Men fremtiden kender vi ikke. Og derfor vil der med stor sandsynlighed ske et eller andet i vores liv, der får os til at ændre kurs, til at skifte retning. Også selvom vores vandring allerede er begyndt.

Jeg tænker ofte livet som en vandring. Fra vugge til grav. En lang rejse, hvor vi gør nogle stop og ophold. Nogle steder bliver vi hængende i lang tid, mens andre steder passeres blot for en kort bemærkning.

På vores rejse møder vi mennesker, som hver især på deres egen måde påvirker os og tillægger vores rejse en betydning og en mening.

Vi holder altid et andet menneskes liv i vores hænder, når vi står i mødet med vores næste. Og det er en skrøbelig og meget dyrebar gave, som vi skænkes, og som vi skal passe på.

Jeg har haft den store glæde at vandre med jer her i Hirtshals i 1 ½ år. Der har været de glædelige vandringer, som når de små børn døbes, de unge konfirmeres og de lykkelige forelskede bliver viet. Der har været de lange og mørke vandringer, hvor timeglasset løb ud og afskeden en realitet. Hvor vi stod i Langfredag og kun anede et glimt af Påskedag ude i horisonten.

Og så har der været alle de almindelige dage, alle søndage, alle de helt almindelige samtaler, som er lige så livgivende og lysende som den danske sommer.

Det har været en rejse, som, selvom den har været kort, langtfra blot er en parentes eller et lille komma i mit liv.

Min vandring har varet i 41 år og har bragt mig mange steder. Den bragte mig en stund til Hirtshals, og det er jeg taknemmelig for. Og nu bringer den mig videre til Frederikshavn, hvor jeg skal være sognepræst i Bangsbostrand.

Tak for jeres imødekommenhed, åbenhed og fordi I lod mig vandre med på den korte tur.


Link til artikel om sognepræstens sidste prædiken i Hirtshals Kirke: Smuk sidste gudstjeneste af Susan Storm

Kilde: Kirkebladet

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments