LiveredderPatruljen kommer til strandene i Tornby og Tversted

Siden 1998 har TrygFondens LivredderPatrulje hver sommer rejst rundt til de danske strande for at fortælle strandgæsterne om badesikkerhed og demonstrere, hvordan man færdes sikkert ved og i vandet.

10

Hvordan er det at været livredder? Det kan du prøve nu, for TrygFondens LivredderPatrulje gæster  i denne uge Nordjylland. LivredderPatruljen vil lære børn og voksne om badesikkerhed og lade alle interesserede komme i praktik som livreddere.

Som livredder-praktikant får børnene lov til at prøve livreddernes udstyr, og sammen med forældrene kan de melde sig til en livreddertest, hvor de blandt andet kan padle på et såkaldt rescueboard eller deltage i en redningsaktion med redningskrans.

– Både yngre og ældre børn kan blive udfordret som livreddere, da de forskellige aktiviteter er inddelt efter alder. Og når man ikke igennem alle øvelser i Livreddertesten på én dag, kan man fortsætte en anden dag på en anden strand, hvor LivredderPatruljen er på besøg. Man skal bare medbringe sit livredderdiplom, hvor livredderne sætter et kryds for hver gennemført øvelse, siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning

LivredderPatruljen rejser rundt i hele Danmark og besøger 46 forskellige strande. I Nordjylland i uge 31 vil patruljen kunne mødes følgende steder:

  • Blokhus Strand den 2. august kl. 10.00-14.00
  • Løkken Strand den 3. august kl. 10.00-14.00
  • Tornby Strand den 4. august kl. 10.00-14.00
  • Tversted Strand den 5. august kl. 10.00-14.00
  • Sønderstrand, Skagen den 6. august kl. 10.00-14.00
  • Palmestranden, Frederikshavn den 7. august kl. 10.00-14.00

Foto: Torben Lykke Larsen.

Kilde: TV2 Nord.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments