Lilleheden har det hele

Lilleheden er navnet på den egn i verden, der har præget mig mest som menneske, men det er også navnet på en virksomhed, der er groet ud af min morfars iværksætteri og virke. Her trylles nåletræ på forunderlig vis fortsat til regnbuelignende limtræsbuer. Derfor giver navnet mig mindelser om min opvækst med dufte af savsmuld og harpiks, sommer og sol over et sølvglitrende hav med tang og en sjælden gang imellem rav i vandkanten, kantareller og grankogler samt lyse nætter ved mine forældres sommerhus i Kjul.

Lilleheden er heldigvis også navnet på et af de for mig bedste spisesteder nord for Alperne. Selvfølgelig har de Noma og Kong Hans i København samt dyre steder i Århus og Aalborg. Slige spisesteder ender dog som regel med i flere henseender at blive alt for kostbare og stivner måske i succes. Helt og aldeles anderledes er det med Restaurant Lilleheden i Hirtshals. Det sted lader mig nemlig ikke bare sanse min barndoms stemninger med havet og havnen, hvor jeg dengang har fanget både fladfisk, makrel, sej, torsk, ålekvabber og ikke så få ulke, der vist stadigvæk bliver kaldt københavnere, fordi de er stikne, men præsterer også altid gastronomisk på et meget højt niveau. Lilleheden har af disse grunde det hele.

Tag nu bare restaurantens tapas, men det kunne for den sags skyld ligeså godt have været stedets slow food eller noget andet fra det delikate menukort, der fire gange om året justeres ind efter årstidens skiften og dermed de lokale råvarers rige variation. Lørdag aften havde jeg således sammen med min hustru sat mig for at smage på den helt nye efterårstapas. Aldrig så snart var den bestilt, før det lækreste lyse og mørke brød med smør blev sat på bordet af tjeneren Linda. Dernæst anbefalede hun den lifligste rosé ved navn Bardolino Chiaretto.

– Druerne er høstet i det bedste vejr netop her i september. Vinen er sat sammen ved en kombination med mest Corvina og knap så store mængder Rondinella, Molinara og Rossignola. Man lader blot skallerne fra druerne ligge sammen med mosten og afgive farve i ganske få timer, før vinen behandles som en hvidvin, hvilket giver denne flotte laksefarve og en duft af roser og friske hindbær. Smagen er lang og intens med de nævnte antydninger af friske røde bær, forklarede Linda, mens hun skænkede op i glas indkøbt specielt til servering af vin som denne Bardolino Chiaretto. Glassenes udformning får simpelthen vinen til at lande det helt rigtige sted på tungen, hvilket vi til fulde kan bekræfte, at den gjorde og kom helt til sin ret på en muligvis temmelig tør plet.

Allerede her sank jeg derfor rigtig godt til rette i stolen overfor fruen og nød udsigten både af hende og ud over Hirtshals Havn. Det varede dog ikke længe, før den smilende Linda returnerede med tapasen anrettet rustikt og elegant på to smukke skærebrætter, som selvfølgelig er af træ, men forinden var havnen blevet anløbet af de altid fascinerende blå og røde færger fra Color Line og Fjord Line. Lige præcis på det tidspunkt lørdag aften indfandt saligheden sig hos mig og tydeligvis også fruen.

Ikke desto mindre blev stemningen løftet endnu en tak i vejret, da jeg lod den første lille bid af lakseriletten med en snert af fennikel og frisk druesalat ramme tungen og forplante sig til smagsløgene, der straks sendte et arsenal af skønne signalstoffer rundt i mit allerede opstemte hoved. Lottogevinster i millionklassen udløser garanteret en eksplosion af endorfiner, men jeg foretrækker altså denne lystige lethed, hvorved man løftes af maden og vinen på Lilleheden.

Hvordan restauratør Ejvind Kjeldsen Jensen og hans personale formår med velsagtens og i virkeligheden ret enkle gastronomiske kneb samt tjenerens menneskelige virkemidler at fastholde denne stemning hos gæsterne, skal jeg ikke yderligere forsøge at granske, men det sidestiller rent faktisk førstnævnte med en alkymist, der har formået det umulige, som er at fremstille guld, der i dette tilfælde er noget nær lykke fremkaldt ved kombinationen af simple smagsstoffer i friske råvarer og rigtig god betjening.

Her dagen derpå skal jeg ikke slæbe den sagesløse læser igennem en smagsdommers opremsning af samtlige skærebrættets lyksaligheder, idet jeg kun nedenfor lakonisk opremser indholdet. Har man ikke allerede været der, eller er det længe siden, så bør man kort fortalt unde sig selv den overkommelige tjeneste at bestille bord og helst på altanen hos Lilleheden. Lykken siges at være lunefuld, men den gastronomisk fremkaldte salighed svigter altså aldrig på Lilleheden. Bon appetit!