Om lidt er kaffen klar hos
Lone og Jakob i Hirtshals

Mokka bliver et hyggested uden røg og med masser af romantisk atmosfære, lækkert cafémad, det bedste kaffe, cocktails, fadøl, gode vine plus det løse.

3938

Lone og Jakob håber meget at kunne åbne Mokka – kaffe og cocktailbar – i rundkørslen på adressen Nørregade 31 på lørdag.

Der var mandag stadig lidt tvivl om tidspunktet, ikke så meget på grund af vejret, mere fordi alle papirer jo skal være helt i orden, før den første kaffe brygges.

FlaskePostens udsendte lokkede det daglige værtspar uden for i kulden mandag eftermiddag, og selv om motivet naturligvis er opstillet, så kan man i Hirtshals godt forvente ved særlige lejligheder at se Jakob dele gratis kaffe i rundkørslen. Kaffe2go

Mokka bliver et hyggested uden røg og med masser af romantisk atmosfære, lækkert cafémad, det bedste kaffe, cocktails, fadøl, gode vine plus det løse.

Kaffen er fra Kaffe Lars, som oprindeligt er fra Uggerby, og nu driver risteri fra Odense, hvor han selv udvælger og importerer lækre varianter fra hele verden.

Lækker ostetapas kommer fra Jyske Oste i Østervrå.

Vin og portvin er fra Adelino ved Dronninglund, som importerer fra Portugal med et varmt hjerte for kvalitet og god smag.

Menukortet med cocktails er et udpluk af de mest populære cocktails, samt lidt af de specielle. Ejeren Jakob har en lang fortid som bartender og brænder for de mange smags-varianter.

-Jeg glæder mig utroligt meget til at invitere jer alle indenfor i løbet af kort tid, når dørene bliver slået op til det, jeg vil kalde det hyggeligste pausested i Hirtshals, siger Jakob og haster tilbage til byggepladsen, der snart åbner som Mokka.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments