Leder søges til Lilleheden A/S

Leder søges til forsendelsen i den moderne og bæredygtige virksomhed Lilleheden A/S i Hirtshals.

404

Har du naturlig gennemslagskraft og en ambitiøs tilgang til at varetage den daglige drift og ledelse af forsendelsen, er du måske den nye medarbejder hos Lilleheden A/S.

Lilleheden er en innovativ træindustri, som producerer konstruktionslimtræ til byggebranchen i ind- og udland. Fabrikken er grundlagt i 1930 og har et bredt og dybt produktsortiment samt logistikken til at håndtere mindre som større opgaver.

Arbejdsopgaverne

Vi søger en leder, som har erfaring med alle aspekter af afsendelse af varer og som drives af at arbejde hands-on med afdelingens opgaver og udfordringer.

  • Du er klar til at stille dig forrest for et team, hvor samarbejde og effektivitet er kendetegnende for alt, hvad I gør.
  • Du vil være primære kontakt mellem forsendelsen og resten af organisationen og have forståelse for at rutineopgaver følger med jobbet.
  • Du er økonomisk bevidst og har konstant fokus på transportomkostninger og mulighederne for optimering af disse.
  • Du er klar med feedback og optimering ved udarbejdelse af transportkontrakter.
Om dig
  • Du har ledelseserfaring fra job i lager og produktion.
  • Du har en forståelse af positiv ledelse, men kan sætte dig igennem, når jobbet kræver det.
  • Du har evnen til at se det større billede og bringe velovervejede input til bordet i dialogen med den øvrige ledelse.
  • Du er forandringsparat og indstillet på skiftende arbejdstider.
  • Du arbejder systematisk og sætter en ære i at være grundig og følge dine opgaver til dørs.
  • Du har kendskab til ERP-systemer, er rutineret i Excel og Office-pakken.
Lilleheden kan tilbyde dig

Et spændende job med mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen. Mulighed for at udvikle metoder og nye arbejdsgange i samarbejde med dine dygtige medarbejdere.

Et team af kompetente og humørfyldte kollegaer, som sammen løfter alle opgaver, store som små.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning til AktivPersonale, direktør Eva Horne på mail eva@aktivpersonale.dk senest d. 6. maj 2020.


Om Lilleheden

Med det øgede fokus på miljø og bæredygtighed har træ aldrig været mere populært, og det bruges i stigende grad indenfor byggeriet. Træ er fra naturens hånd et af verdens stærkeste materialer i forhold til vægt. Og de kvalitetsbegreber, der er kendetegnende for træ, gælder også limtræ.

Limtræ er et stærkt, fleksibelt og smukt byggemateriale. Det er limet sammen af trælameller for at øge styrken. Denne lamineringseffekt gør, at træet opnår en langt højere styrke, og gør det særligt velegnet til bærende konstruktioner som bjælker og rammer m.m.

Vores produktionsfaciliteter i Hirtshals er sat op til at matche ethvert behov. For os er “Made in Denmark” et begreb som forpligter, og derfor er vores produktion underlagt den strengeste kvalitetskontrol til styrke- og visuel sortering efter gældende normer.

Lilleheden ønsker at være en bæredygtig virksomhed, og efterstræber desuden at være en ansvarlig partner med omtanke for miljøet. Derfor er vi FSC® certificeret.


Kilde: Jobindex.dk.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments