
Efter 10 års forarbejde er det lykkedes at få de bedste spillere hos B75 til også at flytte til Hirtshals.
Luke Savill, Eric Glod, Peter Svenningsen, Kamil Dziadek og Joe Cope bor i huset på Lillehedenvej 16, mens den spillende træner Oscar Perman bor i Margretheparken.
– Dette er blevet muligt gennem et langt sejt arbejde. Jeg tror, alle kan forstå, det ikke er enkelt at overbevise unge talenter om, at netop Hirtshals er stedet, hvor de kan få opfyldt deres drømmer, siger Lars Rokkjær, som er leder af klubbens Internationale Akademi
– Tak til alle, der har medvirket til at gøre dette muligt. Sponsorer, politikere, Hirtshals Idrætscenter, FlaskePosten.nu og Niels Skipper samt de mange frivillige ledere i B75, tilføjer Lars Rokkjær.
B75 har netop været i Polen på træningsophold med spillere fra første, andet og tredjeholdet under ledelse af klubbens sportschef Michael Lauritsen. Alle tre hold vandt deres holdkampe.
Kun Erik Glod, klubbens nye førstemand var ikke med, da han netop disse dage spiller EM for hold. I går havde han den fantastiske oplevelse at spille mod Vladimir Samsonov , en af verdens bedste spillere gennem de sidste 20 år.
Erik fortalte efter kampen, at det var en stor oplevelse, men også en svær opgave. Det var meget, meget svært at vinde bolde, de kommer bare tilbage igen og igen.
De to første kampe i Stigadivisionen er slaget om Jylland. Begge kampe spilles i Hirtshals Idrætscenter.
Fredag den 13 september kl. 18.00 mod Viby
Lørdag den 14 september kl. 15.00 mod Silkeborg.
– Vi håber på mange lokale har lyst til at se, om Hirtshals er den bedste bordtennisby i Jylland, slutter Lars Rokkjær.