Lars Jakobsen Trio på Vendelbohus

Ligeud Påtværs er en musikalsk, lun og humoristisk aften med Lars Jakobsen Trio tirsdag den 14. maj kl. 19,30 på Vendelbohus.

160

Aktive Kvinder Hjørring inviterer til sommerafslutning med Ligeud Påtværs og koncert med Lars Jakobsen Trio tirsdag den 14. maj kl. 19,30 på Vendelbohus.

Koncerten handler om os mærkelige mennesker, om hvordan vi ”jøler og pangler” rundt det bedste vi har lært.

Det handler blandt andet om generationerne, om livsklogskab, tro, tvivl, humor og om bøvl med EDB og brugte biler.

Alt sammen fortalt med lune historier og egne sange, fremført med musikalitet og humor.

Lars Jakobsen er sangskriver og musiker med hjemsted i Lønstrup.  Han spiller med sin trio rundt om i hele Nordjylland og har udgivet tre CD’er.

Det musikalske er i gode hænder med rutinerede musikere som Kurt Nielsen på klaver og Tony Henriksen på bas.

Publikum kan glæde sig til at få rørt stemmerne gennem en række kendte fællessange.

Alt i alt er der lagt op til hygge, alvor og sjov, god musik, gode historier og et godt grin.

Tilmelding til Else på 29841559 eller Else Marie 30249057. Pris medlemmer 60 kr., ikke-medlemmer 90 kr.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments