Af Lars Høgh
Formand for venstre i Hirtshals og omegn
Valnøddevej 4
Tornby
Spørgsmålet er vi nogen der kan huske skærmtrolden Hugo stille en fredag aften, hvor familien var samlet i sofagruppen med blikket stift rettet mod TV skærmen. Spørgsmålet er ikke blevet mindre aktuelt i den dagsordenssætning som Hjørring Kommune for øjeblikket fører på SÆH området. I det nye reduktionskatalog har man valgt at sætte ikke et plejehjem, men en række plejehjem i spil – sådan set ikke fordi det største økonomiske problem tilsyneladende er plejehjemsområdet – næ det er på handicapområdet økonomien for alvor er løbet løbsk i første halvår af 2018.
Med de forslag der nu er i spil kan meget tyde på, at man ønsker at lukke op mod 50 plejehjemspladser for at skabe bedre økonomi. Men økonomi til hvad i grunden. Naturligvis vil det medføre en kortsigtet besparelse hvis man lukker et eller to plejehjem, men er det lukkede plejehjem der reelt er behov for, når vi bare tillader os at se lidt fremad – f.eks. ind i den næste valgperiode for kommunalpolitikerne – altså ind i perioden 2022-2026.
Regner man lidt på tallene ja så er der i 2018 lidt under 1.300 ældre i aldersgruppen 77-87 årige i Hjørring Kommune. Sidst i næste valgperiode er tallet vokset til ikke mindre end 2.200 ældre medborgere – kommunen står altså med 900 borgere mere i denne aldersgruppe. Læser man rapporten fra Kommunernes Landsforenings konsulentvirksomhed (KLK), som SÆH behandlede i januar 2018, kan man se, at KLK forventer at der mangler et sted mellem 50 og 200 pladser i 2025 på plejecentrene. Pladser der mangler til borgere som for manges vedkommende vil få brug for de nok så eftertragtede varme hænder. Er plejehjemslukninger den rette vej til at løse den udfordring – måske, måske ikke.
Hvis den uudtalte politiske dagsorden er den, at man gerne vil samle de ældre i få store centre, ud fra en driftøkonomisk betragtning, ja så er strategien måske rigtig, forudsat naturligvis, at der ikke kommer et yderligere anlægsstop fra regeringens side, som spænder ben for investeringerne – og nå ja, så skal man jo også blive enige om, hvor investeringerne skal ske. Og det kræver et nyt politisk tankesæt: For få år siden sagde flertallet i byrådet, vi lukker skoler, fordi der om få år ikke er børn nok til at fylde dem. Det kan jeg måske godt forstå, men nu skal det så hedde, vi lukker plejehjem fordi der om få år er langt flere ældre. Så må jeg sige: Man har et standpunkt til man tager et nyt…
Omvendt kan man også vælge en anden vej. Man kan sige: Vi ønsker at holde fast i decentrale plejehjem spredt rundt i kommunen, vi kaster et blik på befolkningsudviklingen indenfor kommunen, og måske sætter vi en minimumsstørrelse fordi meget små enheder er urentable – hvis de er det. Og det helt vilde: Lige nu og her nednormerer vi nogle pladser på en række plejecentre – og nednormerer personalet. Vi lever med, at det ikke giver samme effekt som ved at lukke plejehjem, for vi ved, at så har vi kapacitet om 5-7 år når behovene uundgåeligt stiger. Derved undgår vi at flytte på borgerne, eller minimerer behovene, og vi holder fast i den landdistriktspolitik byrådet har vedtaget om fortsat at udvikle bæredygtige landdistrikter.
Her og nu kan man vel også godt spørge – hvorfor lukkes visitationen til Havbakken – er det let at forklare, når man har udvidet antallet af lukningstruede plejecentre i reduktionskataloget og ikke mindst, er vi sikre på, at vi får det størst mulige udbytte af de 44 mio. kroner, der ifølge reduktionskataloget skal anvendes på ”plejeboligplan 2030” ved en hurtige her og nu løsninger, som let får stakkels Hugo til at løbe på en mine lige så snart, han kommer ind i næste valgperiode.
