
Restauratør Åge Vinther og hustruen Klerly får sat opkøberne på hårdt arbejde, når der til langfredag skal købes masser af skaldyr og fisk på Fiskeauktion Nord i Hirtshals.
Tidligere har FlaskePostens udsendte været med Finn Møller fra virksomheden Møllers Fiskeeksport ApS, som længe har opkøbt råvarer netop til Åge Vinter på Restaurant Tannishus.
Derfor ved vi af erfaring, at der med garanti er tale om den aller højeste kvalitet, når der langfredag kl. 18.30 åbnes for den helt store buffet med skaldyr og fisk på det populære spisested i Tversted. Der er dog også kødretter til dem, der eventuelt ikke er meget for alt det ellers gode fra havet.
Fra skærtorsdag den 29. marts til og med 2. påskedag er der desuden hver dag kl. 12.00 et sandt overflødighedshorn af en frokostbuffet med traditionel påskemad.
Ligesom man fra den 25. til og med den 28. samt igen den 31. marts og 1. april fra kl. 17.00 bogstavelig talt kan smage på påsken i form af porcherede æg med spinat og lammebov eller kalvebryst.
Det hører også med til den gastronomiske historie, at Åge Vinthers datter Mathilde, som er konditor i sin fritid, laver påskeæg med fyld som dessert ved den såkaldte Tversted Aften.
Bon appetit og læs mere her hos Restaurant Tannishus!
Læs artiklen om fiskeopkøb her: Med Møller på Fiskeauktion for Restaurant Tannishus