Landsdækkende sprogcamp afholdt på Hjørring Gymnasium

Det er ikke mindre end 9. gang der afholdes sprogcamp på Hjørring Gymnasium.

52

Over 180 elever fra 49 gymnasier landet over var i denne weekend i Hjørring for at arbejde med sprog. Fælles for dem alle er, at de er vilde med sprog.

Programmet stod på workshops, hvor eleverne skulle lære mere om forskellige firmaer på deres fremmedsprog. Der var forskellige sponsorfirmaer, som f.eks. Polar Seafood, Beauté Pacifique og Lego. Eleverne blev undervist af undervisere fra Aalborg Universitet på fransk, italiensk, spansk, engelsk, kinesisk og tysk.

Sprogcamp kulminerede søndag med en stor messe, hvor eleverne overfor alle gæsterne skulle præsentere firmaerne på fremmedsprog. Til sidst blev der kåret vindere i alle sprogene – de grupper, som både sprogligt men også kulturelt bedst formåede at repræsentere firmaerne.

Blandt eleverne, som deltog i Sprogcamp, var Anders Bouet Christensen, som går i 3.g på Hjørring Gymnasium. Han var med i fransk, og synes, at det har været spændende og lærerigt at være med på Sprogcamp:

– Det har været fedt at få talt så meget fransk og lære en masse om den franske kultur. Desuden har det været fedt at lære nye mennesker at kende.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments