En ny oversigt baseret på tal fra Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet viser en klar skævvridning af Danmark.
Siden kommunalreformen tilbage i 2007 har 20 sygehuse måtte dreje nøglen om, domhuse er reduceret med en tredjedel og vi står tilbage med færre folkeskoler i landdistrikterne.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard er ikke overrasket over omfanget af lukninger og centralisering, der er fulgt med skiftende regeringers politik det seneste årti.
– De her tal viser helt klart, hvordan der er sket en skævvridning og centralisering i Danmark over de seneste ti år. Udviklingen er kun gået i en retning, og det er mod en tendens til at samle flest offentlige institutioner i og omkring de største byer, siger han.
Større afstand til sundhed
De offentlige institutioner er blevet centraliseret omkring de større byer eller nedlagt – særligt i landdistrikterne. Antallet af sygehuse i hele landet er faldet med 26 procent siden 2007. Det betyder, at flere borgere har fået længere til sundhed og en lang række behandlingsformer.
– Landdistriktskommuner har en højere andel af borgere over 65 år og op mod hver fjerde bruger mere end fem slags receptpligtig medicin. Det er derfor vigtigt, at de har let adgang til læge og sygehus. Hvis vi fortsætter den centralisering vi har set, vil vi tabe de mindst mobile ældre i landdistrikterne, og vi er derfor nødt til at sikre lige adgang til sundhed for alle – også dem der bor længst fra centerbyerne, siger Steffen Damsgaard, som dog glæder sig over, at regeringens udspil lægger op til at etablere flere sundhedshuse.
Regeringens vil med deres sundhedsreform styrke sundhedsvæsenet og oprette 21 nye sundhedsfællesskaber, fem regionale sundhedsforvaltninger og en statslig bestyrelse under Sundhedsministeriet. Det er ifølge Landdistrikternes Fællesråd rigtigt at rette fokus mod et stærkere sundhedsvæsen på tværs af landet, men forslaget kan medføre en uheldig centralisering.
– At samle en del af de regionale opgaver i en statslig myndighed i Aarhus kan jeg kun tolke som en centralisering, der vil bidrage til en yderligere skævvridning. Det kan være med til at forstærke følelsen af, at man som borger bliver hægtet af indflydelsen, samtidig med at det potentielt kan bidrage til flere lukninger og centralisering af sundhedsvæsenet, fordi det lokalpolitiske incitament fjernes, siger Steffen Damsgaard, der bliver bakket op af Lotte Rod, der er rets- og sundhedsordfører for De Radikale.
– Jeg er meget ked af, at der er flyttet flere beslutninger væk fra befolkningen. Jeg mener, at det er vigtigt at få kigget på. Når Lars Løkke og regeringen taler om større nærhed, virker det kunstigt, at eksempelvis både sygehuse og politi kommer længere væk, siger hun til Avisen Danmark.
Færre landbetjente og lokal tryghed
Centraliseringen har ikke kun haft betydning for nærhed til sundhed, men også for den lokale tryghed. Politistationer og domhuse er i stor stil blevet nedlagt og landets domhuse er i dag placeret i 24 byer mod 82 før kommunalreformen. Den lokale landbetjent er stort set ikke til at finde i et landskab, hvor 40 procent af de lokale politistationer har drejet nøglen om.
– Mange mindre byer har et gammelt domhus og politistation, som i dag enten står tomt eller er blevet inddraget til andre formål. Forestillingen om at hver landsby har deres egen landbetjent og domhus er for længst fjernet fra vores bevidsthed, og det har haft negativ betydning, ikke kun for vores tryghed, men har også for bosætning og forståelsen af landsbyen, som en levende og aktiv by, siger Steffen Damsgaard.
– Vi mærker, at det bliver sværere at tiltrække folk til området, hvis det eksempelvis kun er den ene af et par, som kan få job inden for kommunegrænsen, siger han til Avisen Danmark.
Om det hedder Regioner eller 21 Sundhedsfællesskaber ser jeg ikke vigtigt for os brugere. Det er vigtigt, at der bliver nærmere- og bedre sammenhæng mellem praktiserende læger, sygehuse og andre relevante sundheds relaterede områder. En del synes at falde mellem to instanser uden sammenhæng. Og mere ensartethed i kommunerne på alle områder.
Diskussionen drejer sig jo ikke om hvad ting skal hedde, men om funktionen der skal udføres. Det drejer sig om – hvorvidt det er folkevalgte der skal træffe beslutninger, og stå til ansvar herfor – eller det er inddirekte valgte og udpegede – der skal træffe politiske beslutninger på central plan. Der er jo intet galt med du plus ord du bruger, og de blev også alle brugt ved Løkkes sidste kommunalreform. Spørgsmålet er derfor – bliver intentioner udført blot fordi ordene gentages? Og hvad skulle dokumentere og sandsynligøre at det sker nu?
Som bruger må vi tro på, hvad er bedst for os. Regionerne har virket, og måske er det tid til forandring. Samfundet ændrer sig. Bent Hansen fhv. regionsformand S, har udtalt i en podcast på Altinget, at Løkke er den der har iværksat mest, indenfor sundhed. Da der var en S-ledet regering kunne der have været ændret. Måske er tiden til at få en anden sammensætning. Der skal selvfølgelig være folkevalgte med. Det var blå politik der blev ført i den røde regering. Jeg forstår synspunktet, det kan ikke være andet når det udtales politisk. Som vælger må vi tro på det der kan være bedst for os.