
På LandboNords kredsårsmøder onsdag den 14. februar blev prisen for Godt Landmandskab kaldet Spiren uddelt til en række nordjyske landmænd. Landmændene blev fundet i LandboNords fem kredse i Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Brønderslev og Flauenskjold. I Hjørringkredsen var prismodtagerne Mogens og Birgit Dal Kristiansen, Terpensgård ved Vrå.
Siden 1983 har Mogens og Birgit Dal Kristiansen produceret grise. I dag har de en årlig produktion på 4800 slagtesvin, og formand for kreds 1, Hans Jørgen Boel, lagde ved overrækkelsen vægt på, at parret driver et flot landbrug, med 100 ha snorlige marker, velfriseret have og stalde af en kvalitet, der bevidner om fremsynethed og holdbarhed.
Parret var kunne ikke selv være til stede ved prisoverrækkelsen, så den blev modtaget på deres vegne af Anne Marie og Leif Jensen.
Beviset på Godt Landmandskab
Prisen består af en bronzeskulptur ”Spiren”, som er en model af en større bronzefigur, opstillet uden for LandboNords rådgivningscenter i Brønderslev og udført af kunstneren Flemming Holm, Hjørring.