Landbaseret opdræt af laks har potentiale i Danmark

Danmark kan blive førende i verden, når det gælder landbaseret opdræt af miljøvenlig laks med udvikling af ny teknologi, som det lokalt også foregår hos Danish Salmon A/S.

61

Der har her i den lokale netavis fra flere sider været fremført kraftig kritik af Danish Salmons landbaserede produktion af laks i anlægget på Niels Juels Vej.

I første omgang skyldtes borgernes skepsis de store lugtgener, da teknologien til recirkulation ikke levede op til forventningerne, men senest har kritikken også fra fiskernes side været rettet mod Hjørring Kommunes tilladelse til udledning af såkaldt renset processpildevand fra Danish Salmon A/S.

Danmark kan imidlertid blive førende på verdensmarkedet, når det gælder landbaseret opdræt af miljøvenlig laks, efter at en håndfuld andre virksomheder også har sat gang i udviklingen af miljøvenlig teknologi, der skal forhindre udledning af affaldsstoffer til havet.

En af disse virksomheder er Langsand Laks i Hvide Sande. Virksomheden planlægger en investering på hele 60 millioner kroner, som fra næste år skulle bringe produktionen op på 2000 tons om året. Stifteren Thue Holm tror på stor vækst, når det gælder miljøvenlig opdræt af laks på land.

Andre er dog mere kritiske, hvilket blandt andre gælder Brian Thomsen, som er direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur. For ham at se vil produktion af saltvandsfisk til lands frem for på de mere traditionelle havbrug forblive en niche også i fremtiden, fordi der fortsat er en række tekniske og økonomiske problemer forbundet med landanlæggene.

– Vi ser et stort potentiale, men kun som et supplement og bestemt ikke en erstatning for de eksisterende havbrug, siger Brian Thomsen.

Kilde: FiskerForum

Foto: Arkiv.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
3 år siden

3incompleteness