Lakserytteren tiltrak læsehestene

Lakserytteren alias Rasmus Kolbe, som han hedder i virkeligheden, er en af Danmarks største youtubere, hvilket søndag kunne mærkes hos Bog & idé i Hirtshals.

273
Lakserytteren fik de helt store smil frem hos både børn og voksne i Bog & idé i Hirtshals.

Det er ikke alle bogsigneringer, der trækker lige mange gæster til Bog & idé i Hirtshals. Adskillige læseheste blev dog denne søndag trukket ganske frivilligt af stald for at møde youtuberen og influenceren med det spøjse kunstnernavn Lakserytteren alias Rasmus Kolbe.

Lakserytteren har åbenlyst et talent for at kommunikere i øjenhøjde med børnene.

Ikke blot den heldige Bea, som Monica Rios havde vundet et eksemplar af hans seneste bog til, men blandt rigtig mange andre også Elisabeth Vrist Rasmussen, som havde bonusmor Sara Dommerby Toft, der er sognepræst i Tornby, med i Bog & idé for at møde Lakserytteren.

Monica Rios og Bea havde vundet et eksemplar af “Legender Fra Odysïa: Griskernes Hemmelighed”.
Elisabeth havde bonusmor Sara Dommerby Toft med i Bog & ide for at hilse på Lakserytteren.

Med utallige følgere fra hele verden var det da heller ikke en hr. Hvem Som Helst, men berømmelsen var tydeligvis ikke steget Rasmus Kolbe til hovedet, idet han scenevant demonstrerede et elskværdigt nærvær og en sympatisk evne til at kommunikere i øjenhøjde med de mange børn, der var mødt frem for at få et signeret eksemplar af fantasyromanen Legender Fra Odysïa: Griskernes Hemmelighed.

Lakserytteren alias Rasmus Kolbe charmerede store og små hos Bog & idé i Hirtshals.

Lakserytteren performede og shinede, som det vist hedder nu om stunder, med jordnær charme, så selv de fremmødte forældre fandt de helt store smil frem, mens youtuberen ikke bare signerede bøgerne, men også skrev en lille personlig vinklet hilsen til børnene, som nu kan fordybe sig i en rigtig bog.

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments