Lagerchef søges til TIP Trailer Services Denmark ApS i Hirtshals

TIP Trailer Services er i fuld gang med at øge deres aktiviteter i Danmark, og derfor har de rygende travlt på deres værksteder. De søger af samme grund en dedikeret lagerchef, der kan sikre forsat succes på deres værksted i Hirtshals.

348

TIP Trailer Service er en af Europas førende virksomheder inden for trailer leasing og service.

Vi udbyder trailer leasing, leje, vedligeholdelse og andre værdiskabende løsninger til transport- og logistikkunder i hele Europa. Vi er specialiseret i leasing og udlejning af trailere, tankvogne og andet udstyr.

TIP ejer og administrerer ca. 65.000 enheder, og har dermed en af de største og mest alsidige flåder i Europa.

Stillingen

Som kommende Lagerchef bliver du en del af en virksomhed i vækst, og du vil med dine ledelsesmæssige kompetencer og erfaring være med til at forme virksomheden, arbejdsprocesserne og din egen hverdag.

Du bliver ansvarlig for Lagerafdelingen samt dets personale bestående af 2 medarbejdere.

Afdelingens lagerfunktioner indebærer varemodtagelse, indlagring, udlevering af dele til værkstedets mekanikere, forsendelse, retur, bestilling af dele, indhentning af priser, m.m.

Det er en operationel lederstilling, hvor størstedelen af din dagligdag foregår på lageret sammen med medarbejderne.

Dine ansvarsområder som lagerchef bliver bl.a. følgende:

  • Personaleledelse af lagermedarbejdere, herunder ansættelse, performance, trivsel mv. i samarbejde med Værkstedschefen.
  • Forandringsledelse herunder organisering og systematisering af lageret og dets processer. Din rolle vil særligt være at udvikle lageret ved eksempelvis at opstille målsætninger samt lede og involvere medarbejderne. En stor del af din opgave vil være registrering og opbygning af et lager samt sikre at de rigtige dele er på lageret.
  • Strategi, udvikling og analyse.

Din profil

Vi søger en lagerchef med lager- og ledelseserfaring.

Du bliver motiveret af at strukturere, organisere og udvikle arbejdsprocesser og medarbejdere. Du fremstår professionel, ordentlig og bestemt, men har en god menneskelig intuition. Du kan tale med alle typer mennesker og tilpasse din kommunikation, således du kan kommunikere på et individuelt plan.

Du formår at involvere dine medarbejdere i de forandringsprocesser der igangsættes, hvormed du får alle med ombord. Du er i stand til målrettet at gennemføre opgaver indenfor for hele dit forretningsområde – både det strukturelle, økonomiske og kommercielle felt.

Du er omstillingsparat, løsnings- og handlingsorienteret og træffer dine beslutninger ud fra analytisk data og er grundig i din arbejdstilgang. Som lagerchef er du et godt forbillede for resten af lageret.

Derudover forventes det at du:

  • Kan tale, skrive og forstå dansk og engelsk.
  • Har praktisk erfaring med forandringsledelse.
  • Har du erfaring med Navision vil være en fordel.

Der kan forekomme skiftende arbejdstider indenfor tidsrummet man-fredag 6:00-18:00. Men der kan aftales fast vagt.

Lokation

Stillingen er placeret på vores lokation i Hirtshals.

Interesseret?

Kan du se dig selv arbejde hos TIP Trailer Services – Så håber vi at høre fra dig.

Vi udbetaler løn efter kvalifikationer og vi har ligeledes sundhedsforsikring samt pensionsordning inkluderet i lønpakken.

Er du interesseret i denne stilling, bedes du sende din ansøgning samt CV via linket nedenfor.

Har du nogle spørgsmål til stillingen kan du kontakte Værkstedschef, Peter Jørgensen på telefon 2810 8399.

Vi holder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

For yderligere information, besøg venligst vores hjemmeside – www.tipeurope.dk.

Søg jobbet online

Kilde: Jobindex.dk.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments