Det var lokale Bodil Christensen, som i sin egenskab af underviser på læreruddannelsen i Aalborg igen havde taget initiativ til for en enkelt dag at lade de lærerstuderende overtage undervisningen på Horne Skole.
– Spændende, individuelle og talende elever, lidt tårer, kreative, gode grin, lærerigt, fedt, elever med gå-på-mod, gode lyttere, sjove, tålmodighed, krammere, koncentrationsbesvær, udfordrende på den gode måde, spændende, samarbejdsproblemer, konfliktløsninger, shyyyyyyys, fantastisk og i det hele taget en rigtig fin dag med mundtlighed, bevægelse, undervisning, frikvarter og alt det, der hører lærerprofessionen til, lyder en evaluerende opsamling ifølge de studerende fra Aalborg.
Det var da heller ikke første og næppe heller sidste gang, at Bodil Christensen har haft studerende ude for at undervise på Horne Skole. Allerede i 2015 refererede vi første gang fra det pædagogiske eksperiment samt i 2016 og 2018.
Link til en af flere tidligere artikler