Lærenemme lystfiskere

Elever fra Bindslev Skole tilbragt mandagen med lystfiskeri ved Lergraven.

295

Alle lokale lystfiskere kender Uggerby Å. Lige udenfor Bindslev ligger imidlertid også Lergraven. Den var mandag målet for en udflugt af elever fra 6. A på Bindslev Skole.

Sammen med deres lærere havde de pakket dej til snobrød og fiskestænger i en trækvogn for at bruge dagen med lystfiskeri. Mange af børnene havde medbragt eget grej og var tydeligvis allerede erfarne og knivskarpe lystfiskere, men netop deres entusiasme smittede også kammeraterne, som var særdeles lærenemme med både spinnere, blink og madding. Regnorm blev også gravet og egenhændigt sat på krogene.

Det blev til tre små gedder og nogle skaller, men flere kunne fortælle om langt større fisk, som enten bare havde fulgt efter blinket ind til bredden eller var sprunget af krogen.

Under alle omstændigheder havde børnene en pragtfuld dag og var opsatte på at vende tilbage for at fange en af de monstergedder, der efter sigende lever i Lergraven.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments