Mandag aften var jeg med min ældste datter på Restaurant Lilleheden. Hjemvendt spurgte min mand interessaeret, hvordan oplevelsen havde været.
– Vi fik skaldyrstapas, som var rigtig, rigtig lækkert og vel nærmest kunst, sagde jeg og har formentlig taget mig selv i at bruge det sidste udtryk, idet min mand fangede mit blik.
– Det er et stort ord, men brug det bare. Begrebet kunst har da i sin oprindelige betydning det at kunne. Dermed er der bare tale om kundskab, viden og indsigt, som også fokuserer håndværket, sagde gemalen.
Det gav mig et lidt andet og mere afslappet syn på ordet kunst, som jeg ved, at han normalt ville forbinde med større begreber som eksempelvis ny erkendelse, idet han ville begynde at inddrage kloge hoveder som K. E. Løgstrup.
Det sidste der med erkendelse kan jeg måske også nok påstå, at jeg fik mandag aften på Restaurant Lilleheden. Vi nød i hvert fald restaurantens skaldyrstapas, hvor den flotte komposition af råvarerne bidrog til vores brug af meget mere end bare smaggssansen. Mad er altså så meget mere end blot og bare smag.
De særdeles smukt anrettede og hvidvinsdampede blåmuslinger samt krabbekløerne pirrede og skærpede i den større komposition sammen med blandt meget andet lakseørred og pil selv rejer allerede ved synet og måske især duften på forhånd smagsløgene.
– Det er det, jeg altid har sagt, understregede min mand og gentog sin pointe om vigtigheden af ikke nødvendigvis at lade finkulturelle definitioner begrænse en oplevelse. Kunst er nok erkendelse, men ikke nødvendigvis udfoldet analytisk. Som her kan den bare være lige præcis oplevet og sanset.
Derfor vil jeg såmænd bare lade mit foto dokumentere også min egen oplevelse af et fantastisk smukt og lækkert måltid i form af den nævnte skaldyrtapas, som bestemt kan anbefales.
Vinmenuen dertil synger såmænd sin helt egen og uendeligt fine sang, der går på omkvædet In Vino Veritas.
Særdeles friskt og livgivende det hele; akkurat som et pust fra Skagerrak!
Læs meget mere her: Restaurant Lilleheden.
