Efter de sidste års kraftige storme og nyheden om, at havet i øjeblikket æder endnu mere af kysten end hidtil antaget, er kystsikring på ny kommet på dagsordenen i Hjørring Kommune.
At Jammerbugten er en lunefuld nabo, der får dele af kysten til at erodere, er dog ingen nyhed; fx har lokale fiskere kunnet berette om, at de i klart og stille vejr kunne se hustomter på havets bund et par sømil ud for kysten ved Lønstrup.
I kommunearkivets materialer kan kampen, for at Lønstrup by ikke også skulle ende på havets bund, spores tilbage til år 1917-18 hvorfra dele af Sandflugtskommissionens forhandlingsprotokol for Rubjerg-Maarup Kommune er bevaret.
Den første kystsikring omkring Lønstrup by, som beskrives, var fra 1921 og bestod sandsynligvis af 3 meter lange træpæle der blev gravet 2 meter ned i sandet og mellem pælene blev der sat et højt granrishegn. I 1923 opførtes yderligere to høfder fra stranden og et stykke ud i havet. Høfdernes opgave var først og fremmest at sikre fiskernes bådplads.
En opgave som var yderst vigtig, idet den primære indtægtskilde for beboerne i Lønstrup kom fra fiskeriet. Netop bådpladsen var utroligt sårbar, når bølgerne gik højt. I avisartikler fra december 1951 kan man fx læse om, hvorledes flere uger med stormende vejr medførte, at fiskekutterne var i fare for at blive taget af havet, der havde ædt både strand og bådplads og skabt en stor skrænt, som kutterne balancerede på.
I 1967 kom kystsikring for alvor på dagsordenen igen og den eksisterende sikring med høfder og rishegn blev forstærket, efter at to villaer skred i havet. Blandt andet måtte den store herskabsvilla Løntorp, som blev kaldt den smukkeste sommerbolig på Jyllands vestkyst, lade livet. De store sandskred, der jævnligt forekom, medførte også en frygt for tragiske ulykker og i sommeren 1969 gik det for alvor galt, da en far og søn omkom under våde sandmasser fra et skred. De lokale kendte godt de kræfter, som var på spil, men turisterne var ikke opmærksomme på farerne. Eksempelvis gravede de huler i klitterne uden at ane faren herved.
Den 21. januar 1976 var det Harrerenden lige nord for Lønstrup, der stod for skud, idet havet under et stormvejr tog 5 meter af kysten på en enkelt nat. Kystsikringen ved Lønstrup, blev i denne forbindelse mistænkt for at være årsag til, at erosionen ved Harrerenden var blevet forøget. Sandet er en flygtig størrelse, men der er dog et vist mønster i måden, hvorpå det flyttes. Hvad angår strækningen mellem Løkken og Hirtshals kan siges, at kyststrømmen er nordgående og dermed også sandets bevægelse, så sand fra Rubjerg og Lønstrup klint m.v. transporteres mod Hirtshals, hvor en del aflejres. Så når kystsikringen ved Lønstrup ændrer på strømforholdene og forhindrer, at sandet herfra bevæger sig nordpå til fx Harrerenden, vil erosionen her forøges. Dette er en af grundene til, at kystsikring ofte er en problematisk affære, for sikres én strækning, vil det typisk få konsekvenser andre steder.
I perioden 1976-1985 blev hovedparten af den kystsikring, der findes i dag, etableret. I 1978 blev Harrerenden sikret med to bølgebrydere og som en del af et beskæftigelsesprojekt blev skråningerne på hver side af Lønstrup i perioden 1977-1980 sikret ved hjælp af trådkasser med håndstore sten i. 1981 som på mange måder blev et skæbnesvangert år for Lønstrup, blev indledt med en kraftig storm nytårsdag, hvor havet gik bag den eksisterende kystsikring med så stor kraft, at de flere hundrede kg. tunge kampesten blev kastet rundt og sikringen fra 1967 blev jævnet ud.
Allerede i efteråret 1980 var et større kystsikringsprojekt på tegnebrættet og med skaderne efter nytårsstormen, blev det for alvor aktuelt med en mere permanent kystsikring ud for Lønstrup. Inden planerne blev realiseret, gik det dog helt galt, idet hele bådpladsen og nedkørslen dertil blev skyllet i havet under en stormflod d. 24. november 1981. Heldigvis var fiskekutterne forinden blevet reddet op på parkeringspladsen, men også Villa Vest og redningshuset var ganske tæt på at ende i havet.
I 1983 udførtes sidste etape af kystsikringsprojektet, der udstyrede kyststrækningen ud for Lønstrup med 11 bølgebrydere lavet af granitblokke fra de norske fjelde, høfder og skråningsbeskyttelse samtidig med, at man jævnligt sandfodrede strækningen med sand, der blev hentet i Hirtshals. Den årlige sandfodring praktiseres stadig den dag i dag, hvor store mængder sand der aflejres ved Hirtshals transporteres med lastbiler sydpå til området omkring Lønstrup.
Kystsikringen fra 1983 har i forhold til tidligere sikringer vist sig effektiv, men et løbende vedligehold af anlægget, som sidst blev forstærket i 2012, er stadig nødvendigt.
Udgifterne til sikringen ved Lønstrup afholdes i fællesskab af Hjørring Kommune og Kystdirektoratet.
Kilde: WikiVendsyssel.
Foto: Hans Hunderup.
