Kystdirektoratet får kørt ikke færre end 1.000 lastbiler med sand fra Hirtshals til Lønstrup

I forbindelse med Poul Erik Jensens kritik af sandgravningen ud for Vestmolevej i Hirtshals redegør netavisen her for en aftale mellem Hjørring Kommune og Kystdirektoratet.

620
Sand hentes fra stranden ved Vestmolevej i Hirtshals. Foto: Arkiv.

I uge 22 startede indsatsen med årets kystbeskyttelse ved Lønstrup. Store mængder sand på kysten kommer til at beskytte byen og gøre stranden bredere og højere.

Hele 22.000 m³ sand vil i år blive udlagt på stranden for at beskytte byen og de skrænter, som havets bølger truer med at nedbryde. Uden ekstra sand vil kysten blive nedbrudt med én til halvanden meter i gennemsnit om året ud for Lønstrup. Som en sidegevinst ved kystbeskyttelsen får de besøgende på stranden en væsentlig større strand at nyde sommeren på.

– Sommeren har meldt sig, og igen i år er det dermed tid til kystbeskyttelse i Lønstrup. Som tidligere år tilfører vi en massiv mængde sand, der virker som en buffer mod havet. Bølgerne fra havet kan så fortære sandet i stedet for at nedbryde den skråningsbeskyttelse, der ligger på skrænterne, som vil stå nærmest intakte tilbage og beskytte byen, siger områdechef Niels Kristian Kvistgaard.

Sandet bliver hentet syd for Hirtshals og kørt til Lønstrup på lastbil, hvorefter det bliver fordelt over ca. én km af kysten.

Særligt hensyn til strandgæsterne

I år bliver arbejdet udført i to etaper.

– Vi tager selvfølgelig gerne mest muligt hensyn til strandgæsterne, som forhåbentlig får en god sommer på stranden. Derfor indstiller vi arbejdet med sandet i en periode fra Sankt Hans og til slutningen af august, så der er ro på stranden i badesæsonen. Herefter får vi kørt den sidste del af sandet ud på kysten, siger Niels Kristian Kvistgaard.

Den samlede opgave forventes at være helt færdig i starten af oktober, inden efterårets storme typisk sætter ind.

Hjørring Kommune og staten har en 5 årig aftale, kaldet Fællesaftalen, om kystbeskyttelsen ved Lønstrup. Læs mere om Fællesaftalen.

I år vil der efter sommeren desuden blive sandfodret yderligere ved Lønstrup, Løkken og Nørlev, idet et bredt flertal i Folketinget i februar bevilgede en pulje på 10 mio. kr. til formålet. Herudover er Hjørring Kommune og lokale grundejere ved at finde finansiering af mere sand til kystbeskyttelse.

Fakta

  • Der har siden 1984 været aftaler mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelse på den ca. 1.000 meter lange strækning ud for Lønstrup. Hneved 500 meter syd for og omkring 500 meter nord for byen.
  • Den nuværende fællesaftale gælder for perioden 2014-2018.

I forlængelse af ovenstående har vi stillet områdechef Niels Kristian Kvistgaard fra Kystdirektoratet et spørgsmål om økonomien i aftalen mellem sidstnævnte og Hjørring Kommune. Dette svar håber vi snart at kunne offentliggøre på netavisen.

Dernæst er vi naturligvis interesserede i selv at grave videre angående, hvorvidt Hjørring Kommune agter uden ændringer at forny aftalen med Kystdirektoratet med henblik på fortsat sandgravning ud for Vestmolevej.

Dette er nemlig af interesse for flere borgere, herunder ikke mindst Poul Erik Jensen alias Pelle, der har startet en underskriftindsamling for at få standset graveriet til fordel for en naturlig strand ved Vestmolevej.

Link til tidligere artikler: Hvorfor fjerner Hjørring Kommune en fantastisk strand i Hirtshals?Borgmesteren begrunder sandgravning med fygning og Pelle er fortsat forundret over kommunen og Hirtshals Havn.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments