Selvom der ikke står noget i Bibelen om kyndelmisse, markerer dagen, at Jesus som spæd blev vist frem for Gud i templet. Kyndelmisse ligger 40 dage efter jul. Det skriver Fjordavisen.nu.
Ifølge Moseloven var kvinder nemlig urene indtil 40 dage efter, de havde født. Først derefter kunne de komme i templet med deres barn, og det fortæller Lukasevangeliet, at Maria gjorde.
Lysfest
I middelalderen var kyndelmisse en festdag, hvor man indviede de lys, som året igennem skulle bruges i kirken. Siden 1700-tallet har dagen ikke været en officiel højtidsdag i Danmark, men i de senere år er mange kirker igen begyndt at fejre kyndelmisse. Traditionen er måske på vej tilbage som en lysgudstjeneste, der handler om Jesus som det lys, der sejrer over mørket.
Kyndelmisse slår sin knude
Efter gammel folkelig skik fejrer vi også til kyndelmisse, at vi nu er nået halvvejs gennem vinteren.
Når vi synger Kyndelmisse slår sin knude eller om Kjørmes Knud, så drejer det sig om den knude af frost, som vi kan opleve midt i vinterens mørke.
Kyndelmisse har dog i år snarere slået knude om klimakrisen, men det er en helt anden historie.
NAVNET KYNDELMISSE
Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske Missa Candelarum, som betyder lysmesse eller lysgudstjeneste.
Festen blev også kaldt Marias Renselsesdag til minde om, at Jomfru Maria 40 dage efter fødslen vendte tilbage til templet for at blive renset og genoptaget i fællesskabet.
Kyndelmisse blev i gamle dage også kaldt Kjørmes Knud. Kjørmes er en sammentrækning af ordene kærte og messe og betyder altså også lysmesse.
Kilde: Folkekirken.dk
