TUI’s damer er nyoprykkere i 3. division, mens EH Aalborg er i Ligaen. Dette gør nok ikke holdene jævnbyrdige, og som de lokale spillere siger: “Kom i hallen og klap – vi har brug for jer”.
Ungdomsspillere er “hidkaldt til at lave larm”, og som tak er der slushice til dem i pausen. Skiltesponsorer er inviteret til at kigge kampen, og i pausen er halinspektøren vært ved en øl i forhallen til den nye multihal – som snart er klar til at slå dørene op.
Efter kampen vil selvsamme halinspektør vise sponsorer og andre interesserede rundt i den nye tilbygning – og alle der kender Bjarne Holmberg ved, at det vil være med stolthed, at han viser rundt.
Det er tirsdag den 8. januar kl. 19.30 i Taarshallen. Entré: 25 kr.