Søndag formiddag blev de sidste kampe i kvinde B (pulje 23) spillet i indendørs fodbold. Her stod det klart, at det ene af Tornbys to hold, som vandt puljen, nu er klar til Regionsmesterskabet, der afvikles den 20. januar i Astrup/Sønderskov Hallen.
Herefter gælder det om for kvinderne fra Tornby IF at forsvare sidste års guldmedaljer og samtidig at kvalificere sig til Jysk Mesterskab. JM afvikles den 2. og 3. februar. Har du tid og lyst, så kig den 20. januar kl. 13.00 forbi Astrup/Sønderskov Hallen.