Kvinde og mand løsladt efter røveri i Hirtshals

Personalet hos Rema 1000 i Hirtshals måtte torsdag aften som tidligere omtalt udlevere penge til en kvindelig røver, men hun er nu sammen med en mand blevet løsladt af Nordjyllands Politi.

1673
Foto: politi.dk

Torsdag aften blev Rema 1000 i Hirtshals udsat for røveri, som vi tidligere kortfattet har omtalt det på netavisen. En kvinde indfandt således sig i forretningen og truede sig til et ukendt pengebeløb.

– Hun truede personalet med en åben flaske salmiakspirtus, som hun ville hælde ud over personalet, hvis de ikke udleverede nogle penge til hende, sagde tidligere på dagen vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

Med udbyttet i hånden stak hun af fra butikken. En politipatrulje var i området og ankom kort tid efter og anholdt en mand umiddelbart udenfor butikken. Politiet har ikke ønsket at kommentere på, hvad mandens rolle i røveriet har været. Et lille kvarter senere blev kvinden anholdt på en adresse i Hirtshals.

– De er begge 27 år, og de er begge kendt af politiet, sluttede Jesper Sørensen.

Efter en juridisk vurdering er de to personer imidlertid blevet løsladt fredag. Det oplyser Henrik Gade, der er politiassistent ved Nordjyllands Politi.

Kilde: TV2 Nord.
Foto: Politi.dk.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments