Kursus i teenagetræning med DBU hos Hirtshals Boldklub

Kursus i teenagetræning indeholdt såvel teori som praksis og foregik derfor både inde og udenfor hos Hirtshals Boldklub.

12

Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder, lyder sloganet for et kursus i teenagetræning for fodboldtrænere, som afholdes af DBU.

Lørdag kl. 9.00 skulle kursusinstruktør Bjarne Lønvig være ankommet til klubhuset ved Schlie Arena. Ikke overraskende blev han imidlertid forsinket af sneen, men det lykkedes på trods af problemerne i trafikken at komme fra midtjylland til Hirtshals.

I løbet af det spændende kursus videregav Bjarne Lønvig noget af sin viden om og inspiration til træning af ungdomsspillerne. Kurset vekslede som nævnt ovenfor mellem teori i klubhuset og praksis på multibanen, der var blevet ryddet for snemasserne.

Fokus i den teoretisk gennemgang og gruppearbejdet med cases var undervejs:

• At kunne give de unge et endnu mere kvalificeret fodboldtilbud på baggrund af en øget indsigt i deres liv.
• At kunne se mulighederne for at inddrage de unge spillere i organiseringen af aktiviteterne.
• At overveje, om det også er et projekt, der handler om andet end at vinde næste kamp.
• At give de unge spillere ansvar.

Mens træningen i praksis stod på udenfor, havde Lene Lynggaard Jensen travlt i klubhusets køkken med at lave tarteletter til frokost. Det sidste blev værdsat efter opholdet i sneen og kulden udenfor.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments